Gildets historie

Sct. Knuds Gilde i Ringsted

Middelalderen

Knudsgildernes historie begynder ganske nær ved Ringsted, i Haraldsted Skov, hvor Knud Lavard blev myrdet den 7. januar 1131 af sin fætter Magnus. Gilderne selv er omtalt første gang i et brev fra kong Valdemar den Store omkring 1170, og da som en eksisterende og veletableret organisation (jf Carl-Gustaf Andréns indledning). Hvad var der sket i løbet af disse fyrre år?


Knud Lavard indtog en vigtig rolle som hertug af Slesvig, hvorfra han førte krig ind i Holsten og de hedenske vendiske områder langs Østersøen. I 1127 blev han indsat som konge over det vendiske folk abodritterne af hertug Lothar (den senere tyske kejser) og kom på den måde til at tjene to herrer, den danske kong Niels og den tyske fyrste Lothar. Da Niels’ søn lokkede Knud i baghold, kan det have skyldtes angst for en rival til tronen, en angst for tysk sæd og skik, eller såmænd bare stridigheder mellem forskellige danske stormandsfraktioner (jf Lars Hermanson 2000).


I første omgang blev Knud begravet i Haraldsted, men hurtigt overført til Ringsted, hvor Erik Emune i 1135 byggede et stort kloster til at rumme hans jordiske levninger. Allerede på det tidspunkt var der mirakler ved Knuds grav, og der var et præsteskab til at varetage liturgien og samle beretninger om Knuds liv og undergerninger. I det små har disse præster dannet de første spirer til knudsgilderne.


I 1146 forsøgte kong Svend Grathe og den unge Valdemar, Knuds søn, at sætte Knuds knogler på højalteret i klosterkirken i Ringsted, det vil sige give ham en officiel placering som helgen, hvad ærkebiskop Eskil nu protesterede imod af administrative grunde. Kun paven burde helgenkåre, ikke kongen. Omkring 1158 gav cisterciensermunkene i Esrom 2 mark guld – en formidabel sum – til udsmykning af Knuds skrin i kirken i Ringsted. Begge dele viser, at der var en levende kult for Knud i Ringsted, som Valdemar støttede aktivt. Den kan have været organiseret som et gilde med regelmæssige møder, bønner og gudstjenester for Knud. En eller anden organisation har der været, for på et tidspunkt centraliserede Valdemar knudsgilderne i hele sit rige og lægger dem under Ringsted, så de alle skulle betale en årlig sum til hovedgildet. Det er formodentlig sket omkring 1170, da Knud blev pavelige helgenkåret. I 1231 mødtes oldermændene og reviderede skråen for gildet i Ringsted, men vi har desværre ikke bevaret dens indhold.


Vi ved forbløffende lidt om, hvad gildet i Ringsted så egentlig har lavet i løbet at middelalderen. Det har eksisteret og været betydeligt nok til at have sit eget segl, som kendes fra både slutningen af 1200-tallet og fra 1400-tallet, men gildet er nævnt bemærkelsesværdigt få gange. Det har formodentlig forbindelse til, at knudsgilderne helt fra begyndelsen etablerede sig i kystbyer og dannede et Østersøomspændende netværk af handlende, måske også af krigere. Ringsted har simpelthen været isoleret geografisk i det netværk og har haft sin eneste eksistensberettigelse i at varetage kulten ved skytshelgenens grav. En del af det arbejde har bestået i at have ansvaret for relikvier fra helgenen. Vi må regne med, at de mange knudsaltre, som gilderne overalt i Norden har oprettet og betalt gudstjenester ved, alle har haft et ægte knudsrelikvie i alterbordpladen. Da biskop Gotskalk Ahlefeld i 1513 åbnede Knuds grav i Ringsted for at få relikvier til domkirken i Slesvig, var den nærmest tom. 


Fra Ringsted stammer også ”Skuespillet om Sankt Knud Hertug”, som må stamme fra senmiddelalderen og står på et mellemtrin mellem de middelalderlige helgenlegender og moderne skuespil og tyder på, at historien om Knud Lavard og mordet på ham er blevet opført regelmæssigt, måske i forbindelse med hans helgenfest.


Ved Reformationen blev Knudsgildet i Ringsted nedlagt, uden at vi kender de nærmere omstændigheder. Knud Lavards hovedskal blev opbevaret i Sankt Bendts kirke, indtil den blev givet af Corfitz Ulfeldt som gave til den katolske franske konge i første halvdel af 1600-tallet. (Lars Hermanson, Släkt, vänner och makt. En studie av elitens politiska kultur i 1100-talets Danmark, Göteborg: Historiska Institutionen 2000).


Middelalderåret i Ringsted 1999 Fortalt af Karen Adrian


I sommeren 1999 besøgte Knudsbroder Harald Anderson og Knudssøster Karin Anderson Ringsted, som guider for en grupperejse senere i august måned for Sct. Knuts Gille i Ronneby. De søgte som naturligt er informationer og hjælp på Ringsteds turistbureau. Herved kom jeg for første gang i kontakt med institutionen Sct. Knuds Gilde. Fra turistbureauets side arrangerede vi besøg til Sommerspillet 1999, hvor man i anledning af Middelalderåret opførte ”Kildens kraft”, der beskrev mordet på Knud Lavard i Haraldsted den 7. januar 1131. I forbindelse med besøget arrangerede vi ligeledes rundvisning ved Knud Lavards kapelruin ved middelalderhistorikeren Kurt Villads Jensen. Dette besøg skabte en varig og varm forbindelse mellem Ringsted og Ronneby.


I forsommeren 2000 aflagde Kurt Villads Jensen, Bodil Heiede Jensen, Søren Pind og Karen Adrian besøg hos Harald og Karin Anderson: Den herlige og engagerede snak gjorde at ved et senere besøg kort efter, hvor Søren Pind og Karen Adrian igen besøgte Andersons i Ronneby gav Harald Anderson og Karen Adrian hinanden hånd på, at nu skulle der arbejdes på at få modergildet i Ringsted vakt til live. Vi planlagde i korte træk et arrangement, hvor alle Knudbrødre og Knudssøstre havde mulighed for at møde hinanden, og hvor historieformidling på højt niveau om Knudsgilder og middelalderen ville være samlingspunktet.


 Knud Lavard Symposium 2002


Fortalt af Karen Adrian


Den 14. – 15. september 2002 løb dette spændende arrangement af stablen. Harald Anderson havde med sin utrættelige iver skabt stor interesse i Knudsgilderne i Sverige og Flensborg. Lidt over 200 Knudsgildebrødre og –søstre fra alle daværende gilder satte hinanden stævne i Ringsted denne weekend. Det var endog første gang alle Knudsbrødre og –søstre kunne deltage i et fællesarrangement.


Der deltog alt i alt ca. 285 personer. Så Knudsgilderne satte deres absolutte præg på arrangementet. 


Programmet startede kl. 10.00 med modtagelse af Oldermænd og Oldfruer samt indbudte diplomater på Ringsted Rådhus af Borgmester Benny Christensen. Hvert gilde fik en kopi i tin af seglet fra Sct. Knuds Gildet i Ringsted samt en CD-rom med billeder af Sct. Bendts kirke. Efter receptionen fortsatte programmet i Sct. Bendts kirke, hvor resten af deltagerne afventede. Borgmester Benny Christensen åbnede Symposiet, hvorefter organist Søren Gleerup Hansen afholdte et foredrag om musikken i middelalderen. Dernæst sang korensemblet ”4 mand høj” Knud Lavard Messe. Efter programmet i kirken gik alle deltagerne i procession med Dannebrog forrest efterfulgt af gildebannere gennem Nørregade op til Ringsted Teater- & Kongrescenter, hvor resten af arrangementet blev afholdt. 


Eftermiddagens program, som Kurt Villads Jensen styrede med kyndig hånd bød på følgende foredrag: Kurt Villads Jensen: Sjællands Jerusalem, Ringsted som korsfarerby, Lars Bisgaard: Gilder, lav og broderskaber i Middelalderen, Per-Oluf Sjöstrand: Åland och omvärden under äldre medeltiden.


Aftenens program bestod af en herlig Middelalderbuffet, dernæst underholdning af middelaldermusik og sang ved emsemblet ALBA, samt middelalderdans ved danseinstruktør Jørgen Schou Pedersen. Et mageløst skue med alle de lystige deltagere, hvor mange deltagere fra gilderne mødte op i middelalderdragter.


Næste morgen bød programmet på foredrag og lysbilleder ved Anu Mänd om St. Canute Guild in Tallinn. Leif Søndergaards foredrag handlede om ”Da Knudsbrødrene skød papegøjen”. Foredragsrækken blev afsluttet med Carl-Gustav Andrén, der fortalte om ”Knutsgillena under 800 år”.


Efter foredragene var der ekskursion til Knud Lavards kapel og Vigersted kirke, hvor henholdsvis Kurt Villads Jensen og Bodil Heiede Jensen berettede om de historiske steder.


Forarbejdet til Ringstedgildets genindvielse


Efter Symposiet tog Karen Adrian initiativ til at få et Knudsgilde genindviet i Ringsted.  I nært samarbejde med Harald Anderson, Ronneby og Anders Svenningsen, oldermand for gildet i Lund fik man sammenfattet en gildeskrå og ritualbeskrivelse, der har specielle træk for Ringsted. De nødvendige regalier blev anskaffet med stor hjælp fra sølv- og guldsmed Helle Jørvad Lund.


En nedsat arbejdsgruppe holdt informationsmøde i december 2002, hvor interessen var så stor, at det blev endegyldigt besluttet, at genindvielsen skulle finde sted den 7. januar 2003 i Sct. Bendts kirke.


Genindvielsen af det første Knudsgilde i Danmark efter Reformationen


En meget smuk eftermiddag med klingende frost og et velsignet snedække mødte en forventningsfuld skare Ringstedborgere op i Sognegården, hvor vi indledte aftenen med et fælles måltid. 19 forventningsfulde fremtidige Knudssøstre og –brødre havde set hen til denne dag, hvor Ringsted igen skrev Danmarkshistorie, hvor det første gilde blev genindviet i Danmark efter alle de mange år. Disse var følgende: Karen Adrian, Søren Pind Jensen, Anni Bøge Jørgensen, Mogens Larsen, Sonja Rasmussen, Hans Worm, Jytte Jepsen, Uffe Larsen, Helle Jørvad Lund, Tage Freund, Jens Bøggild, Jens Bjarne Lund, Ejvind Sørensen, Hanne Wenningsted-Torgard , Karsten Wenningsted-Torgard, Dietrich Timmermann, Bodil Heiede Jensen, Polly Danneskiold-Samsøe og Kirsten Christensen.


Gæster fra Knudsgilderne var mange. Følgende repræsentanter deltog fra gilderne: Oldermand Anders Svenningsen, Lund, Viceoldermand Nils-Axel Månsson, Malmø, Oldermand Tor Hultberg, Ystad, Oldermand Peter Stenkula, Thumathorp, Oldermand Inge Stoltz, Landskrona, Oldermand Hans Hedvall, Ronneby, Ceremonimester Arne Mårtensson, Laholm og Harald Anderson, Ronneby, der fik en hæderplads ved indvielsen, som ”jordemoder” for det nye gilde.


Som en særlig gave fra alle de 10 Sct. Knudsgilder modtog Ringsted gildet en flot sølvpokal til sin klenodiesamling. Mange gilder medbragte endvidere bøger om deres historie som gave til det nye gilde. Den lokale middelalderhistoriker Kurt Villads Jensen fortalte om Knudsgilder og Ringsted som et kulturelt indslag i den store aften. I alt deltog xx gæster fra de svenske Knudsgilder.


Efter middag afholdt man stiftende gildestævne, hvor gildeskråen for Sct. Knuds Gilde i Ringsted blev vedtaget med det særkende, at oldermanden skifter hver andet år. Man vælger 1. stolsbroder som efter 2 år som lærling fortsætter videre som oldermand. Den afgående oldermand indtager en retrætepost som 2. stolsbroder. 2. stolsbroder har altid mulighed for efter endt turnus at genopstille igen som 1. stolsbroder. 


Det første gilderåd konstituerede sig som følgende: Oldermand Karen Adrian, Ceremonimester og arkivar: Uffe Larsen, 1. Stolsbroder Anni Bøge Jørgensen, Gildeskriver: Hans Worm, Skatmester Mogens Larsen, Klenodiebevarer: Helle Jørvad Lund, Overceremonimester Sonja Rasmussen og Kronikør: Jytte Jepsen.


Efter arrangementet i Sognegården stillede man op til procession. Med Cantorum Scolarum Ringstadensis – det kendte ”munkekor” i front gik processionen ad stien op til kirken omkranset af en flot fakkelvej i den glitrende frostsne. Den særlige ceremoni kunne tage sin begyndelse efter koret havde sunget en del af  Knud Lavards messe.   


Knud Lavards rose


Som en særlig ærbødighed over for Gildets værnehelgen Knud Lavard, er der i Ringsted Gildets ceremoni indlagt, at der under ceremonien i kirken ligger en rose på Knud Lavards grav. Den første rose, som blev lagt på graven på genindvielsesdagen, er nu forsølvet og indgår i det årlige ritual i kirken i forbindelse med optagelse af nye Knudsbrødre og –søstre.


Indsættelse af den første Oldermand


Oldermand Anders Svenningsen, Lund forestod den særlig optagelse af Ringsteds oldermand, Karen Adrian. Karen Adrian blev først optaget i Sct. Knuds Gilde ved en ceremoni, hvor hun fik Lundgildets oldermandskæde på. Dernæst som Knudssøster fik hun Ringsteds oldermandskæde på som udnævnt oldermand. Den nye oldermand optog derefter de øvrige 18 recipienter i Sct. Knuds Gilde i Ringsted. Som Knudssøster eller –broder fik hvert medlem påsat Ringsted Gildets Knudsdue med det rød/gule bånd. Knudsduen er en kopi af den due, som Ronneby-gildet anvender. Efter endt ceremoni åbnede Gildeskriver Hans Worm sit hjem for en rigtig hyggelig efterfest, hvor snakken gik på ægte gildevis til langt ud på natten.


 



 

 

 


 


 


 





Papegøjeskydning












Lørdag den 1. august havde vi endelig fået mulighed for at gennemføre vores traditionelle papegøjeskydning. Den stod dog lidt i skyggen af Covid-19 virussen, så vi holdt behørig afstand og huskede håndsprit.

Vi mødtes på Knudsengen og gik i samlet procession til mindekorset for Knud Lavard. Der blev traditionen tro holdt en kort mindestund og lagt blomster ved korset. Herefter gik vi i gang med selve papegøjeskydningen. Der var tilmeldt 15 knudssøstre og 13 knudsbrødre samt 3 gæster. De nye buer og den store tilslutning til træningsaftnerne gjorde det i år til en tæt og spændende skydning. Desuden havde knudssøster Kirsten Thirup malet 4 nye, flotte papegøjer, der udfyldte næsten hele ”skydeskiven”. Brødrene havde en klar vinder i vores skatmester, knudsbroder Niels Erik Jensen. I damerækken havde knudssøstrene Herdis Petersen og Gitte Trier begge ramt fuglen 5 gange. Dette flotte resultat gentog de

i de første to omskydninger. Først i 3. omskydning lykkedes det Gitte Trier at bevise, hvem der skulle hædres i år. Tak for en spændende duel til begge finalisterne. Gæsterækken blev vundet af Hal Rudebeck i skarp konkurrence med sin datter. Stort tillykke til de vindende skytter, her flankeret af Grethe og Mogens Larsen.

















Efter gennemført skydning og hyldest til vinderne, satte vi os godt til rette i teltet med vores egen medbragte mad, da vi selvfølgeligt stadig passede på hinanden. En hyggelig dag i gode søstre og brødres selskab, hvor hele dagen stod i det dejlige og solrige danske sommervejrs tegn.

Foredrag om Næstveds middelalder-historie











45 søstre og brødre med gæster havde tilmeldt sig foredraget om Næstveds middelalderhistorie. Aftenens foredragsholder var tidligere museumsdirektør for Næstved Museum, Palle Birk, som gav os et særdeles grundigt indblik i vores nabobys historie.

I sit foredrag kom Palle Birk bl.a ind på, hvor vigtigt det var for datidens handelsrejsende at kende den rigtige indsejling til byen forbi de forskellige næs ude i fjorden. Susåen havde i middelalderen stor betydning for byens vækst.

Det, vi i dag kender som Herlufsholm, blev i middelalderen bygget som et benediktiner-kloster af en fru Bodil samtidig med, at klosteret i Ringsted blev bygget. I sin historiske gennemgang af baggrunden for disse byggerier, kom Palle Birk ind på, at fru Bodil kunne være datter af Erik Ejegod  og altså søster til Knud Lavard. - Spændende.

Sct. Peders Kirkes lange historie fra en lille trækirke til en stenkirke med to tårne til den kirke, der var færdigbygget omkring år 1375, blev også beskrevet.

Palle Birk sluttede med at vise billeder af en række smukke, gamle bygninger i Næstved, som vi naturligvis skal se på vores byvandring senere på året.

Inden foredraget takkede oldermand Kim Markersen Susanne Daugaard og Uffe Larsen for det arbejde, de har udført i Sct. Knudsgildet. Uffe Larsen har fungeret som arkivar i gildet siden det blev genåbnet i 2003, mens Susanne Daugaard har haft ansvaret for gildets klenodier i en kortere årrække. Begge funktioner er nu lagt ind under andre af gilderådets medlemmer.

Gildestævne den 7. januar 2020 og ekstraordinært gildestævne den 18. februar


Det var et meget velbesøgt gildestævne, hvor 47 af gildets 74 søstre og brødre var mødt op.


Oldermand, Michael Jensen gennemgik årets arrangementer og knyttede kommentarer til dem. Han udtrykte tilfredshed med fremmødet og takkede alle, der havde deltaget. Han sluttede med at opfordre til, at alle er aktive i bestræbelserne for at skaffe nye recipienter.


Skatmesteren gennemgik regnskabet, der viste et pænt overskud, så kontingentet kunne fastholdes uændret.


Gilderådet havde udarbejdet en del ændringer til gildets skrå, som blev debatteret, og med enkelte ændringer i forslaget, blev det sendt til endeligt vedtagelse på det ekstraordinære gildestævne.


Som sædvanligt sørgede knudssøster Inger Astrup for et lækkert kaffebord.
















På det ekstraordinære gildestævne blev skråen endeligt vedtaget, og knudsbroder Kim Markersen blev valgt til oldermand for Sct. Knuds Gilde i Ringsted.


Gåsegilde den 12. november













Det årlige gåsegilde fulgte igen i år den tradition, der blev lagt, da Sct. Knuds Gilde i Ringsted blev genoprettet i 2003. Gildets søstre og brødre mødte op i Kulturhuset, hvor en del af gilderådets medlemmer havde dækket et festligt bord bistået af knudssøster Inger Astrup. Menuen var som altid gåsesteg samt svinekam til nogle få med ”gåseallergi” og æblekage. I år var det knudssøster Lene Markersen, der havde bagt en dejlig æblekage, og overceremonimester Kim Markersen, der havde påtaget sig ansvaret for, at der blev serveret en lækker, mør gåsesteg – en opgave, han klarede til alles tilfredshed. Under middagen blev ”Fars vise” fra Peters Jul sunget, og inden kaffen blev serveret, holdt 1. stolsbroder, Mogens Larsen, et foredrag, som han kaldte ”Gåsen i dansk kunst”. Han viste en række slides med billeder malet af forskellige kunstnere, bl. a. Anne Ancher og Hans Schmidt, som han knyttede kommentarer til. Han fortalte også om de to byer Nakskov og Aalborg, som begge på torvet har en statue af en pige med sine gæs. Gåsen på Gåsetårnet blev naturligvis også nævnt, og sidst men ikke mindst blev den berømte porcelænsfigur ”Gåsepigen”, som både Den kongelige Porcelænsfabrik og Bing og Grøndal har produceret, omtalt.

Det var en rigtig vellykket aften, hvor de fremmødte fik lejlighed til at hygge sig sammen, og det var samtidig det sidste arrangement i Sct. Knudsgildet i 2019.


Højtidsstævne den 12. oktober













Højtidsstævnet i 2019 havde 57 deltagere – heraf en del svenske gæster, repræsentant for Sct. Knudsgildet i Flensborg samt 2 recipienter. Gildet har i øjeblikket 75 søstre og brødre, og der bliver arbejdet hårdt på at finde personer, der har lyst til at blive en del af Sct. Knuds Gildet i Ringsted.

Det gregoriansk herrekor, organist Lis Nielsens spil på både orgel og flygel, samt tidligere operasanger, Holger Bak, og ikke mindst vores flotte, historiske kirke dannede den perfekte ramme om ceremonien i kirken.

Efter optagelsen var der fest i logen på Teglovnsvej, hvor overceremonimester Kim Markersen havde ansvaret for, at alt foregik som foreskrevet. Duen blev hejst som symbol på, at ”fred og samdrægtighed” må herske i gildet. Oldermand, Michael Jensen, bød velkommen og præsenterede repræsentanterne fra de andre gilder. 1. stolsbroder Mogens Larsen holdt tale for de 2 nyoptagne, hvor han bl.a. nævnte, at den rød-gule sløjfe med den lille due er det synlige bevis på, at man er medlem af Sct. Knuds Gilde i Ringsted. Nyoptagne knudsbroder, Ivan Liljebæk, takkede på begges vegne med en flot historisk tale, hvor man kunne høre, han allerede havde sat sig ind i middelalderhistorien.

Det er en fast tradition, at dronning Margrethe modtager en hilsen fra gildet, og når majestætens svar er nået frem, synger forsamlingen Kong Christian efterfulgt af et 9-foldigt leve for dronningen.

Efter middagen dansede alle deltagerne kædedans til sangen med de 21 vers om Knud Lavard. Derefter var der dans til midnat.


Besøg i Ystad den 17. august














13 søstre og brødre deltog i turen til Ystad, hvor hovedformålet var at besøge Sct. Knudsgildet og se lidt af det område af Sverige, hvor gildet hører til. Oldermanden i Ystad havde arrangeret et fint program for os, hvor alt var velforberedt med gode guider til at vise os rundt og fortælle om det, vi så.

Vi så blandt anden den smukke knudssal, hvor optagelse af nye søstre og brødre finder sted. Her lyttede vi til en kort gennemgang af gildets og bygningens historie. I dag har kommunen overtaget bygningen, og der holdes byrådsmøder i salen, som knudsgildet heldigvis stadig har adgang til.

Inden frokost fik vi også en rundvisning i Mariakirken – en flot middelalderkirke midt i Ystad. Her fik vi blandt meget andet en spændende beretning om lurblæseren i tårnet. Siden 1700-tallet har der været vagt i tårnet for at holde udkik og advare byen, hvis der er fare på færde. I dag er det en turistattraktion, men vagten er der, og mellem kl. 21 og 01 blæser han i sin lur hver halve og hele time i hvert verdenshjørne.

Efter en kop velforjent formiddagskaffe viste oldermandens kone os rundt i byen. Hun var en dygtig guide og lagde især vægt på at vise os de smukke velholdte bindingsværkshuse og bygninger.  

Der var også tid til en tur i bymidten på egen hånd, inden vi skulle mødes på en gård lidt uden for Ystad. Her fik vi at vide, at papegøjeskydningen holdes et nyt sted hvert år. I år var det så på en større gård med en stor parklignende have med god plads til både skydning og hyggeligt samvær på den store græsplæne.

Vi gik selv i kø for at skyde. Først var der 5 prøveskud efterfulgt af 5 skud, det talte i konkurrencen, og brødre og søstre skød fra samme afstand, og den virkede større end hos os!

Heldigvis var det tørvejr (næsten) under hele arrangementet, da vi sad under åben himmel, men vi havde alle en særdeles hyggelig dag, og man bliver overrasket over, at man kan nå frem til Ystad på under 2 timer.

 

Fanebånd på gildets fane den 6. august
















Knudsbroder Kim Markersen repræsenterede vores gilde på fornemste vis, da Dannebrog blev fejret på 800-års dagen for slaget ved Lyndaniss. Han deltog i fanevagten i Sct. Bendts kirke, da der blev holdt festgudstjeneste på Valdemarsdagen den 15. juni.

Danmarkssamfundet kvitterede for fremmødet ved at give et fanebånd til samtlige fremmødte foreninger. I den anledning blev der afholdt en ceremoni på Ringsted Rådhus, hvor knudsbroder Mogens Larsen satte fanebånd med påskriften ”Dannebrog 800 år 1219-2019” på fanerne.