Skrå

Næste arrangement:

 

Gåsegilde den 9. november

 

Afholdte arrangementer

 

Højtidsfest den 13. oktober

Det årlige højtidstævnet og den efterfølgende fest blev igen i år en stor succes. 77 brødre og søstre deltog - heraf en del svenske gæster samt 7 recipienter. Damerne nød den dejlige løvfaldssommerdag, mens herrerne havde det varmt i deres sorte kjolesæt. Med de nyoptagne brødre og søstre samt et ægtepar fra malmøgildet, der har ønsket at blive overflyttet til Sct. Knudsgilde i Ringsted, er vi nu 78 knudsbrødre og -søstre.

Det gregoriansk herrekor, knudssøster Marianne Pedersens spil på både orgel og flygel, samt tidligere operasanger, Holger Bak, og ikke mindst vores flotte, historiske kirke dannede den perfekte ramme om ceremonien.

Efter optagelsen var der fest i logen på Teglovnsvej, hvor overceremonimester Mogens Larsen havde ansvaret for, at alt foregik som foreskrevet. Duen blev hejst som symbol på, at ”fred og samdrægtighed” må herske, oldermand, Michael Jensen, bød velkommen og præsenterede repræsentanterne fra de andre gilder. Gildeskriver, Grethe Larsen, holdt tale for de nye søstre og brødre og bød dem velkommen i Sct. Knuds Gilde i Ringsted. Nyoptagne knudssøster, Hanne Breining, takkede for optagelsen på de nye søstre og brødres vegne.

Det er en fast tradition, at dronning Margrethe modtager en hilsen fra gildet, og når majestætens svar er nået frem, bliver det læst op, og Kong Christian som blev sunget efterfulgt af et 9-foldigt leve for dronningen.

Efter middagen dansede alle deltagerne kædedans til sangen med de 21 vers om Knud Lavard. Derefter var der dans til efter midnat.

 

 

Udflugt til Landskrona den 18. august

 

 

Det var en rigtig stor oplevelse at deltage i papegøjeskydningen i Landskrona. Citadellet, eller Landskrona Slot, som har en historie helt tilbage til 1549, dannede den perfekte ramme. Flot og velholdt ligger de gamle bygninger midt i byen omgivet af voldgrave.

Vi mødte svenskerne i slotsgården, hvor de tog rigtigt godt imod os. Alle deltagerne blev budt et glas vin, hvorefter vi skulle stille op på to rækker. Damerne skulle træde lidt frem for at vores hatte kunne blive vurderet med det formål at finde den sjoveste/flotteste. Det var et meget festligt syn at se alle de forskellige hatte, og man følte lidt, at men deltog i en ”skønhedskonkurrence”.

Selve skydningen foregik som vi kender det, blot med den forskel, at vi kun fik 3 skud hver, og der var ingen prøveomgang. Søster Herdis var i topform, så hun deltog i omskydningen sammen med 2 svenske damer. Her var Herdis også suveræn, men hun kunne ikke kåres som vinder, da hun jo var gæst. Knudsbroder Niels Skovgaard gjorde ligeledes vores gilde ære, idet han vandt gæsteskydningen for herrer.

Der var rejst et stort telt, hvor stort set alle sad og hyggede sig, mens der blev skudt. Det undrede mig, at der var så lidt interesse for, hvordan deltagerne skød, men da resultaterne skulle annonceres, var der naturligvis stor opmærksomhed.

I teltet spiste svenskerne deres medbragte mad, mens der var en picnickurv til os. Omkring kl. 18 sluttede arrangementet, og hjemturen kunne begynde.

Desværre var vi kun 14 brødre og søstre fra Ringsted, men vi var helt enige om, at selv om der havde været flere misforståelser og fejl i tilrettelæggelsen helt op til selve dagen, havde vi en dejlig dag i Landskrona, som vi meget gerne havde delt med mange flere knudssøstre og –brødre.

 

 

Papegøjeskydning 10. juni

På den sidste fantastiske sommerdag i denne omgang blev papegøjeskydningen 2018 afholdt på Knudsengen. 36 knudssøstre og brødre samt kommende recipienter og gæster mødte op med godt humør. Traditionen tro gik deltagerne med dannebrog og knudsfanen først forbi klokkestablen, hvor Ruth Simonsen ringede, ud til Knud Lavards kors. Oldermanden opfriskede i sin tale dramaet, der fandt sted i Haraldsted Skov i 1131, og der blev lagt en buket ved foden af korset samt afholdt et øjebliks stilhed.

Selv om der er mulighed for at træne sine færdigheder i bueskydningens kunst før selve skydningen, må man konstatere, at en hane og hans mage levede livet farligt, da de nærmede sig skydeområdet.

På damesiden var det de unge søstre, der viste deres kunnen. Da undertegnede var så heldig at sætte 3 pile ind, følte jeg mig sejrssikker, indtil knudssøster Nina Lindegaard Jensen brillerede med 4 pile. Men så viste knudssøster Marja-Leena Rudebeck , hvordan man skyder med bue og pil: Alle 5 pile blev sikkert placeret i papegøjen. Flot og stort tillykke!

Hos brødrene var der lagt op til omskydning mellem knudsbroder, Jens Frilund og oldermand, Michael Jensen, men da Jens Frilund havde vundet skydningen de to seneste år, siger reglerne, at han ikke må vinde tredje år, så Michael Jensen slap for omskydningen og kunne lade sig fejre som vinder.

Hanne Breining og Hal Rudebeck vandt gæsteskydningen, hvorefter vinderne blev fejret med champagne mm.

Herefter blev der hurtigt gjort klar til en overdådig buffet med rigtig mange lækkerier. Ja, en knudssøster udbrød: ”Det her kunne serveres til højtidsfesten!”

Jeg tror, alle kørte hjem med følelsen af, at det havde været et særdeles hyggeligt arrangement. En stor tak for hjælpen med at tage teltet ned, og i år var der ingen, der havde glemt noget!

 

 

Besøg i Korsør

 

 

Forventningerne var store til at møde knudsbroder Helge Torm på fæstningen i Korsør efter at have overværet hans foredrag tidligere på foråret. 36 knudssøstre og –brødre med gæster havde tilmeldt sig den historiske tur til Korsør, hvor vi om formiddagen skulle se fæstningsområdet og høre om stedets historie og betydning i Middelalderen. Helge Torm fortalte levende og inspirerende om bl. a fæstningstårnet, den imponerende magasinbygning og kommandantboligen. Foredraget sluttede med en tur rundt på voldanlægget, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over fiskerihavnen, det tidligere færgeleje, hvor der i dag er bygget lejligheder og sidst men ikke mindst til Storebæltsbroen i baggrunden.

Der blev spist frokost på ”Madam Bagger”, og vi kunne naturligvis ikke betræde dette sted, uden at Helge Torm fortalte historien om Hedevig Johanne Bagger, en kendt kvinde i Korsør i 1700-tallet. Efter en pause i hyggelige omgivelser var deltagerne klar (enkelte skulle dog lige have en is) til en byrundtur, hvor vores guide førte os gennem gader, hvor velholdte, hyggelige gamle huse og købmandsgårde ligger på stribe. Igen delte Helge Torm sin enorme historiske viden med os, da han fortalte om livet i byen, bygningernes funktion, bygherrerne osv.

Da vi tog afsked midt på eftermiddagen var alle mætte af indtryk, og vi var enige om, at Korsør er absolut et besøg værd.

 

Foredrag med Helge Torm

 

Knudsbroder, cand.mag., Helge Torm leverede et særdeles levende og spændende foredrag om Korsør Fæstning. Han har skrevet en bog om fæstningen, som udkom i 2016, og foredraget gav ham mulighed for at genopfriske sin viden om emnet, som han udtrykte det.

Fæstningens alder kendes ikke præcist, men de mange slides med kort og tegninger over anlægget viste en historie, der går ca. 700 år tilbage. Helge Torm fortalte om de enkelte bygningers funktion og restaurering eller nedrivning op til i dag. Overraskende var det at høre, det var svenskerne, der byggede voldanlægget under svenskekrigene.

Tårnet er også den mest iøjnefaldende del af fæstningen i dag. Helge Torm påpegede, at det har stor lighed med Kernen i Helsingborg og kan være bygget af Erik Menved, der gav købstadsrettigheder til Korsør i slutningen af 1200-tallet.

I sidste del af foredraget blev en række kendte personer, som har haft betydning for fæstningsanlægget eller skrevet om det i litteraturen, nævnt.

38 knudssøstre og –brødre samt gæster havde en meget udbytterig aften som appetitvækker til udflugten til Korsør den 13. maj.

 

Foredrag med Sigurd Kværedrup

 

Den historiske interesse er stor i Ringsted. Det så man tydeligt den 21. februar, hvor Sct. Knuds gilde i Ringsted havde indbudt til foredrag med knudsbroder Sigurd Kværndrup. 52 søstre og brødre med gæster lyttede intenst til legenden om Knud Lavard samt en analyse af, hvorfor han blev erklæret helgen af paven.

Historien om Knud Lavards liv er nok kendt for de fleste, men i løbet af foredraget blev det bl.a. betonet, at hans skæbne kan sammenlignes med hvedekornet, der falder i jorden, dør og derved bærer mange fold. Det blev netop Knud Lavards slægt, der i mange, mange år kom til at regere Danmark.

Det blev en spændende aften med Sigurd Kværndrup, der øste af sin store viden om en af middelalderens mest berømte skikkelser.

Efterhånden er et veldækket kaffebord med knudssøster Inger Astrup som hovedansvarlig blevet en tradition ved arrangementer i Sct. Knuds Gilde i Ringsted, og den 21. februar var ingen undtagelse.

 

Gildestævne den 7. januar 2018

 

46 søstre og brødre deltog i det årlige gildestævne. Det er dejligt, at så mange har lyst til at møde gilderådet for at høre om ”Året der gik” mht. arrangementer og økonomi. Det er ligeledes dagen, hvor man har mulighed for at spørge ind til forskellige problemstillinger, stille forslag og lytte til, hvad brødre og søstre bidrager med.

Oldermand, Michael Jensen, gjorde status over året 2017. Det havde været et godt år med gode arrangementer og stor opbakning fra gildets søstre og brødre. Desværre havde der af forskellige årsager været en lille afgang fra gildet, så Oldermanden opfordrede alle til at medvirke til udbrede kendskabet til Sct. Knuds Gilde i Ringsted og skaffe recipienter til kommende højtidsstævne.

Beretningen blev taget til efterretning, og regnskab og budget blev godkendt med applaus.

Knudssøster Inger Astrup havde som sædvanligt forberedt et overdådigt kaffebord med boller og flere slags hjemmebagte kager. Det sætter alle i gildet stor pris på!

 

Gåsegilde den 11. november

 

Det årlige gåsegilde blev i 2017 afholdt på selve mortensaften. Alligevel var der 43 brødre og søstre med gæster, der deltog i arrangementet. Som noget nyt var gåsegildet henlagt til Ringsted kulturhus, hvor der er fine faciliteter med nyrenoveret køkken og café.Gillerådet mf. mødte i god tid for at dække bord, og her er det en stor hjælp, at knudssøster Inger Astrup møder med duge, lys, servietter mv. Gåsestegen (og flæskesteg) blev leveret fra sparkøbmanden i Borup, og kl. 18 kunne vi alle sætte os til et veldækket bord. Traditionen tro blev der serveret æblekage til kaffen.Knudsbroder Erling Skovdal sang for på Gåsevisen, og senere på aftenen underholdte han os med at spille nogle numre på sin trompet. Knudsbroder Mogens Larsen fortalte om historien bag Mortensaften, og knudssøster Grethe Larsen viste billeder fra brødre og søsters besøg i Sct. Knudsgildet i Flensborg.Sct. Knuds Gilde i Ringsted har i de senere år fået mange nye søstre og brødre, og det er dejligt at se, de møder flittigt op til de forskellige arrangementer, så der bliver en god blanding af nye og ældre deltagere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

 

 

 

 

 

 

 

Sct. Knuds Gilde i Ringsted

SKRÅ FOR RINGSTEDS SCT. KNUDS GILDE

som vedtaget på ekstraordinært Gildestævne den 23. februar 2017

§ 1 Gildets navn, formål og motto

Gildets navn er Sct. Knuds Gilde i Ringsted.

Gildet har sin oprindelse i det gilde, som stiftedes på Valdemar den Stores tid som modergilde for alle Knudsgilder.

Gildets hjemsted er Ringsted.

Gildet har copyright på hjemmeside, publikationer og alle andre udgivelser.

Gildets formål er

•at holde mindet om Knud Lavard, Sjællands værnehelgen, i ære med særlig opmærksomhed omkring dødsdagen, den 7. januar, samt andre mærkedage med tilknytning til ham

•at udbrede kendskabet til Ringsteds og Midtsjællands centrale betydning i Danmarks Middelalderhistorie

•at afholde foredrag, at udgive publikationer og at iværksætte udstillinger og historiske arrangementer, alt med den danske Middelalder som tema

•at afholde Knud Lavard Symposier i Ringsted

•at videreføre gamle Sct. Knuds Gildetraditioner under værdige og festlige former

•at holde sig på linje med og opretholde nære forbindelser til de øvrige Sct. Knudsgilder.

 

Gildets motto er: ”Fred og Samdrægtighed”

§ 2 Gildets segl, våbenskjold og fane

Gildet har to segl, hvoraf det ældste er fra ca. 1275. Dette segl benyttes lejlighedsvis. Det yngre, store segl fra ca. 1400 benyttes almindeligvis som Gildets segl/bomærke.

Gildet kan føre et heraldisk udfærdiget våbenskjold. Gildets fane er Dannebrog.

§ 3 Medlemmer

Som brødre og søstre kan alle, der er kommet til skelsår og alder, som nyder almindelig agtelse og som kan gå ind for Gildets formål, søge optagelse i Gildet efter en broders eller søsters anbefaling. Ansøgning om optagelse skal være Oldermanden i hænde senest den 1. september.

Oldermand og stolsbrødre træffer i enighed afgørelse om optagelse.

Gildets medlemmer hæfter kun med egne indskud for Gildets forpligtelser.

§ 4 Indtrædelsesgebyr og årskontingent

Gebyr og kontingent fastsættes på Gildestævnet.

§ 5 Kontingentrestance

Restance på mere end et år kan medføre udelukkelse af Gildet efter Gilderådets beslutning. Der skal sendes meddelelse til restanten inden sletning. Medlemsret kan på ny erhverves, såfremt den pågældendes restance er betalt senest én måned efter afsendt meddelelse om sletning.

§ 6 Udelukkelse af gildet

Ingen, som er dømt for en i offentlig mening vanærende handling, eller som groft har forbrudt sig mod Gildets skrå kan forblive i Gildet. Gilderådet træffer endelig beslutning om en sådan udelukkelse.

Optagelse sker ved Gildets årlige Højtidsstævne efter de af Gilderådet nærmere fastsatte, traditionsbundne regler og ritualer.

§ 7 Optagelse i Gildet

Ved optagelsen modtager den nye broder/søster som medlemstegn en i gult og rødt bånd hængende Knudsdue i sølv, et optagelsesbrev og et eksemplar af Gildets skrå.

Medlemstegn eller medlemsemblem skal bæres ved Gildets arrangementer. Undladelse heraf vil medføre en af Oldermanden fastsat mulkt.

Medlemstegnet er personlig ejendom.

Forudsætning for optagelse i Gildet er, at indtrædelsesgebyr og betaling for Knudsduen er erlagt.

Medlemmer af andre Sct. Knudsgilder, som måtte ønske overførsel til Sct. Knuds Gildet i Ringsted, kan med Oldermandens og Stolsbrødrenes godkendelse i enighed indtræde uden fornyet optagelse.

Ingen kan være medlem af mere end et Sct. Knuds Gilde.

§ 8 Gildestævnet

Gildestævnet er Gildets øverste myndighed. Ordinært Gildestævne afholdes hvert år i 1. kvartal i Ringsted. Indvarsling af Gildestævne sker med mindst 14 dages varsel ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne og i det omfang, Gilderådet i øvrigt finder det fornødent. Indvarslingen indeholder oversigt over, hvilke rådsmedlemmer, der er på valg, samt indkomne forslag efter Oldermandens nærmere bestemmelse.

•Forslag til dagsorden skal være Oldermanden i hænde senest 1. december året før.

•Ekstraordinære Gildestævner afholdes, når Gilderådet bestemmer det, eller når 2/3 af medlemmerne skriftligt begærer det.

•Ekstraordinære Gildestævner indkaldes med mindst 1 måneds varsel.

•Ethvert lovligt indvarslet Gildestævne er beslutningsdygtigt uden hensyn til de mødte medlemmers antal.

•Stemmeret har enhver personligt fremmødt broder eller søster, som ikke er i kontingentrestance.

Dagsorden for det ordinære Gildestævne

1. Valg af ordstyrer

2. Valg af to stemmetællere

3. Oldermandens årsberetning

4. Skatmesteren aflægger revideret regnskab. Regnskabsåret er perioden 1. december til 30. november

5. Skatmesteren forelægger budgetforslag og forslag til indtrædelsesgebyr og kontingent for indeværende år.

6. Indkomne forslag

7. Valg til Gilderådet

8. Valg af to Granskere for indeværende år

9. Valg af Granskersuppleant for indeværende år

10. Eventuelt

Alle afgørelser på Gildestævnet sker ved almindelig stemmeflerhed. Skriftlig afstemning foretages, såfremt blot et medlem ønsker det.

Særlige bestemmelser for valg af rådsmedlemmer

  1. Oldermanden vælges for fire år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
  2. Såfremt genvalg af Oldermanden ikke finder sted, overtager han/hun embedet som 2. Stolsbroder. Den hidtidige 2. Stolsbroder udtræder herefter af Gilderådet.
  3. Såfremt den afgående Oldermand undtagelsesvis ikke ønsker at overtage embedet som 2. Stolsbroder, kan den hidtidige 2. Stolsbroder efter egen accept fortsætte i embedet yderligere fire år. Såfremt den hidtidige 2. Stolsbroder ikke ønsker at fortsætte i embedet, skal nyvalg finde sted. Valget gælder for de næste 4 år.
  4. Ved Oldermandens afgang inden for embedsperioden overtages embedet af 1. Stolsbroder for den resterende oldermandsperiode. 1. Stolsbroder kan overdrage embedet til 2. Stolsbroder.
  5. Såfremt 1. Stolsbroderen overtager Oldermandens embede eller måtte afgå inden for sin embedsperiode, udpeges en ny 1. Stolsbroder af Gilderådet blandt Gildets medlemmer til besættelse af det ledige embede frem til førstkommende ordinære Gildestævne, hvor valg foretages gældende for den resterende valgperiode.
  6. 1. Stolsbroderen vælges normalt for fire år, men forskudt to år i forhold til Oldermanden. Ved Oldermandens ordinære afgang indtræder 1. Stolsbroderen automatisk i Oldermandsembedet. Såfremt han/hun ikke ønsker at overtage embedet som Oldermand, foretages nyvalg til dette embede.
  7. Såfremt 2. Stolsbroderen måtte afgå inden for sin embedsperiode, udpeges en ny 2. Stolsbroder af Gilderådet blandt Gildets medlemmer til besættelse af det ledige embede frem til førstkommende ordinære Gildestævne, hvor valg foretages gældende for den resterende valg-periode.
  8. Skatmester, Gildeskriver, Overceremonimester og Ceremonimester vælges for fire år, således at Gildeskriver og Ceremonimester vælges samme år som Oldermanden, mens Skatmester og Overceremonimester vælges samme år som 1. Stolsbroder. Genvalg kan finde sted gældende for fire år. Ved afgang i gældende embedsperiode udpeger Gilderådet blandt Gildets medlemmer et nyt rådsmedlem til besættelse af det ledige embede frem til førstkommende ordinære Gildestævne, hvor valg foretages for den resterende valgperiode.
  9. Gildeskriveren udfærdiger referat fra Gildestævnet. Referatet underskrives af Oldermand og Ordstyrer.

§ 9 Gilderådet

Gildet ledes af et Gilderåd, der består af:

•Oldermanden

•1. Stolsbroderen

•2. Stolsbroderen

•Skatmesteren

•Gildeskriveren

•Overceremonimesteren og

•Ceremonimesteren

Medlemmerne af Gilderådet har alle stemmeret.

Rådsmedlemmer skal have seng og sæde på Sjælland. Gilderådet kan dispensere.

Gilderådet skal tage initiativ til at forberede og indkalde til ordinære og ekstraordinære Gildestævner samt andre såvel lukkede som åbne møder og fester, herunder sætte Knud Lavard Symposier i værk.

Gilderådet har ansvaret for Gildets økonomiske tilgange, og det samlede gilderåd skal have tegningsret.

Gilderådets beslutninger indføres i Gildeprotokollen, der underskrives af de på det pågældende rådsmøde deltagende rådsmedlemmer.

Gilderådsmøder skal afholdes efter behov, samt i øvrigt såfremt Oldermanden eller to rådsmedlemmer ønsker det.

Gilderådet er beslutningsdygtigt, når Oldermanden – eller i dennes fravær 1. Stolsbroderen – og tre øvrige rådsmedlemmer er til stede.

Gilderådet udpeger af Gildets midte

•Klenodiebevarer

•Kronikør

•Arkivar

der deltager i Gilderådsmøderne med taleret.

Gilderådet kan derudover udpege brødre/søstre til særlige opgaver.

 

Gilderådet fastsætter sin egen forretningsorden med bestemmelser for de enkelte funktioner.

Gilderådet udarbejder retningsliner for rådsprotokollens indhold, samt for Gildets ritualer, rangorden, dekorationer, udmærkelsestegn i samorden med tilsvarende regler i de øvrige Sct. Knuds Gilder.

Gilderådet opretter et forretningsudvalg til varetagelse af løbende forretninger.

Forretningsudvalget udgøres af

•Oldermanden

•1. og 2. Stolsbroder

•Skatmesteren

Forretningsudvalgets beslutninger forelægges Gilderådet.

Gilderådsmedlemmernes særlige opgaver

  1. Oldermanden tegner Gildet, leder alle møder, optager nye brødre og søstre i Gildet ved Højtidsstævnet samt påser, at Gildeskråen herunder Gildets formål stedse overholdes.
  2. 1. Stolsbroderen indtræder i Oldermandens sted ved dennes forfald.
  3. 2. Stolsbroderen varetager opgaver i henhold til forretningsordenen samt efter nærmere pålæg fra Oldermanden.
  4. Skatmesteren fører Gildets regnskaber, opkræver indtrædelsesgebyr, kontingenter og evt. andre medlemsbidrag og har ansvar for kassebeholdningens tilstedeværelse.
  5. Ceremonimestrene varetager alle praktiske opgaver ved Gildets arrangementer.
  6. Gildeskriveren udfærdiger referater af Gildets og Gilderådets møder og fører medlemsfortegnelse.
  7. Klenodiebevareren fører fortegnelse over Gildets klenodier og ejendom og påser, at de opbevares brand- og tyverisikret.
  8. Kronikøren varetager mediekontakt, redigerer Gildets medlemsblad og hjemmeside og er ansvarlig for Gildets e-mailområde alt i samarbejde med Gildeskriveren.
  9. Arkivaren opbevarer Gildets dokumenter og arkivalier og fører liste over dem.

§ 10 Knud Lavard Symposium

Til tilrettelæggelse af Gildets tilbagevendende Knud Lavard Symposier i Ringsted udnævner Gilderådet en symposiesekretær.

Gilderådet udarbejder samtidigt forretningsorden med ansvarsområder for symposiernes tilrettelæggelse og gennemførelse.

Gildet kan kun opløses ved et ekstraordinært Gildestævne, når 2/3 af samtlige medlemmer er til stede, og en skriftlig afstemning udviser flertal for opløsningen.

§ 11 Gildets opløsning

I tilfælde af Gildets opløsning træffer Gilderådet beslutning om Gildets ejendom og formue, idet alle midler skal anvendes i overensstemmelse med Gildets overordnede formål at udbrede kendskabet til Ringsteds og Midtsjællands betydning i Danmarks middelalder.

§ 12 Ændringer i Skråen

Ændringer i Skråen skal vedtages på to på hinanden følgende Gildestævner med mindst én måneds interval. Beslutningen sker ved almindeligt stemmeflertal blandt de i de pågældende Gildestævner deltagende medlemmer. Ved stemmelighed er Oldermandens stemme afgørende.

Således vedtaget på ekstraordinært Gildestævne Ringsted den 23. februar 2017

Gilderåd

Michael Jensen, Oldermand

Leif Pedersen 1. Stolsbroder

Peter Kock, 2. Stolsbroder

Mogens Larsen, Overceremonimester

Bent Hansen, Ceremonimester

Birthe Frilund, Skatmester

Grethe Larsen, Gildeskriver