Skrå

Næste arrangement:

 

Udflugt til Korsør den 13. maj

 

Afholdte arrangementer

 

Foredrag med Helge Torm

 

Knudsbroder, cand.mag., Helge Torm leverede et særdeles levende og spændende foredrag om Korsør Fæstning. Han har skrevet en bog om fæstningen, som udkom i 2016, og foredraget gav ham mulighed for at genopfriske sin viden om emnet, som han udtrykte det.

Fæstningens alder kendes ikke præcist, men de mange slides med kort og tegninger over anlægget viste en historie, der går ca. 700 år tilbage. Helge Torm fortalte om de enkelte bygningers funktion og restaurering eller nedrivning op til i dag. Overraskende var det at høre, det var svenskerne, der byggede voldanlægget under svenskekrigene.

Tårnet er også den mest iøjnefaldende del af fæstningen i dag. Helge Torm påpegede, at det har stor lighed med Kernen i Helsingborg og kan være bygget af Erik Menved, der gav købstadsrettigheder til Korsør i slutningen af 1200-tallet.

I sidste del af foredraget blev en række kendte personer, som har haft betydning for fæstningsanlægget eller skrevet om det i litteraturen, nævnt.

38 knudssøstre og –brødre samt gæster havde en meget udbytterig aften som appetitvækker til udflugten til Korsør den 13. maj.

 

Foredrag med Sigurd Kværedrup

 

Den historiske interesse er stor i Ringsted. Det så man tydeligt den 21. februar, hvor Sct. Knuds gilde i Ringsted havde indbudt til foredrag med knudsbroder Sigurd Kværndrup. 52 søstre og brødre med gæster lyttede intenst til legenden om Knud Lavard samt en analyse af, hvorfor han blev erklæret helgen af paven.

Historien om Knud Lavards liv er nok kendt for de fleste, men i løbet af foredraget blev det bl.a. betonet, at hans skæbne kan sammenlignes med hvedekornet, der falder i jorden, dør og derved bærer mange fold. Det blev netop Knud Lavards slægt, der i mange, mange år kom til at regere Danmark.

Det blev en spændende aften med Sigurd Kværndrup, der øste af sin store viden om en af middelalderens mest berømte skikkelser.

Efterhånden er et veldækket kaffebord med knudssøster Inger Astrup som hovedansvarlig blevet en tradition ved arrangementer i Sct. Knuds Gilde i Ringsted, og den 21. februar var ingen undtagelse.

 

Gildestævne den 7. januar 2018

46 søstre og brødre deltog i det årlige gildestævne. Det er dejligt, at så mange har lyst til at møde gilderådet for at høre om ”Året der gik” mht. arrangementer og økonomi. Det er ligeledes dagen, hvor man har mulighed for at spørge ind til forskellige problemstillinger, stille forslag og lytte til, hvad brødre og søstre bidrager med.

Oldermand, Michael Jensen, gjorde status over året 2017. Det havde været et godt år med gode arrangementer og stor opbakning fra gildets søstre og brødre. Desværre havde der af forskellige årsager været en lille afgang fra gildet, så Oldermanden opfordrede alle til at medvirke til udbrede kendskabet til Sct. Knuds Gilde i Ringsted og skaffe recipienter til kommende højtidsstævne.

Beretningen blev taget til efterretning, og regnskab og budget blev godkendt med applaus.

Knudssøster Inger Astrup havde som sædvanligt forberedt et overdådigt kaffebord med boller og flere slags hjemmebagte kager. Det sætter alle i gildet stor pris på!

 

Gåsegilde den 11. november

Det årlige gåsegilde blev i 2017 afholdt på selve mortensaften. Alligevel var der 43 brødre og søstre med gæster, der deltog i arrangementet. Som noget nyt var gåsegildet henlagt til Ringsted kulturhus, hvor der er fine faciliteter med nyrenoveret køkken og café.Gillerådet mf. mødte i god tid for at dække bord, og her er det en stor hjælp, at knudssøster Inger Astrup møder med duge, lys, servietter mv. Gåsestegen (og flæskesteg) blev leveret fra sparkøbmanden i Borup, og kl. 18 kunne vi alle sætte os til et veldækket bord. Traditionen tro blev der serveret æblekage til kaffen.Knudsbroder Erling Skovdal sang for på Gåsevisen, og senere på aftenen underholdte han os med at spille nogle numre på sin trompet. Knudsbroder Mogens Larsen fortalte om historien bag Mortensaften, og knudssøster Grethe Larsen viste billeder fra brødre og søsters besøg i Sct. Knudsgildet i Flensborg.Sct. Knuds Gilde i Ringsted har i de senere år fået mange nye søstre og brødre, og det er dejligt at se, de møder flittigt op til de forskellige arrangementer, så der bliver en god blanding af nye og ældre deltagere.

 

Højtidsfest den 7. oktober

Der var 68 søstre og brødre til at overvære den højtidelige og flotte optagelsesceremoni i Sct. Bendts Kirke. Regnen kunne ikke spolere feststemningen og forventningerne hos de 9 recipienter, der i år havde søgt om optagelse i Sct. Knuds Gilde i Ringsted, således at vi i alt er 75 søstre og brødre.

Det gregoriansk herrekor, knudssøster Marianne Pedersens spil på både orgel og flygel, samt tidligere operasanger, Holger Bak, og ikke mindst vores flotte, historiske kirke dannede den perfekte ramme om ceremonien.

Efter optagelsen var der fest i logen på Teglovnsvej, hvor overceremonimester Mogens Larsen havde ansvaret for, at alt foregik som foreskrevet. Duen blev hejst som symbol på, at ”fred og samdrægtighed” må herske, oldermand, Michael Jensen, bød velkommen og præsenterede repræsentanterne fra de andre gilder. 1. stolsbroder, Leif Pedersen holdt tale for de nye søstre og brødre og bød dem velkommen i Sct. Knuds Gilde i Ringsted. Nyoptagne knudsbroder Bjarne Dinesen takkede for optagelsen på de nye søstre og brødres vegne.

Det er en fast tradition, at dronning Margrethe modtager en hilsen fra gildet, og når majestætens svar er nået frem, bliver det læst op, og i år var det Kong Christian som blev sunget efterfulgt at f et 9-foldigt leve for dronningen.

Efter middagen dansede alle deltagerne kædedans til sangen om Knud Lavard. Det forekommer meget let at træde 3 skridt til venstre og 1 til højre, men alligevel… Derefter var der dans til efter midnat.

 

Udflugt til Tumathorp den 26. august

 

Allerede kl. 8 kørte 17 knudssøstre og brødre samt en enkelt gæst Fra Sct. Bendts Kirke. Det første og vigtigste, vi lærte på turen, var, at den by, vi skulle til, slet ikke hedder Tumathorp, men Tommar, og det var det, der var årsagen til at gps’en ikke ville hjælpe os.

Det viste sig, at Tommar blot er en mindre landsby. Efter at have drukket den velfortjente formiddagskaffe med masser af wienerbrød samt svensk hjemmebag fik vi et rigtigt godt foredrag af knudsbroder Holger Bak. Han fortalte levende om hvordan de hvidklædte munke, præmonstratensere, fra hovedklostret Prémontré i Frankrig kom til Tommar. I dag er der udgravet en mindre del af klosteret. Derefter besøgte vi et lille museum med effekter fundet ved udgravningen af klosteret. Derefter gik vi over gaden til et lille landhus, som i dag også står som museum. Det der gjorde mest indtryk var ”køkkenet”, som blev brugt helt op til 1940 af byens kogekone, som boede i huset.

Vi spiste frokost i det lokale, gilderådet holder deres møder i. Ud over det svenske og danske flag, var der ikke nogen iøjefaldende udsmykning. Der blev serveret en platte med forskellige former for kalkunkød samt flute, og hertil fik vi vand og rødt saftevand.

Efter frokosten kørte vi til det, vi nok havde glædet os mest til: Glimmingehus. Her fik vi en guidet rundvisning, hvor guiden fortalte om stedets historie og de forskellige rums funktion i middelalderen.

Nu glædede vi os nok alle til eftermiddagskaffen. Men nej. Cafeen var lukket: Vi stod på parkeringspladsen, og hurtigt fik vi åbnet for bagagerummene, og fandt frem, hvad der var af vand og sodavand, og jeg havde masser af kringle. Vi havde ingen kniv, så stykkerne blev lidt store, da vi brækkede dem af. En hyggelig afslutning på parkeringspladsen, inden vi skiltes.

 

Udflugt til Vordingborg den 8. juli 2017

Selv om det er midt i sommerferien havde 32 knudssøstre og brødre med gæster meldt sig til udflugten til Vordingborg. Kørslen i privatbiler fungerede fint. Dog ikke for Grethe og Mogens, der havde taget fejl af lørdag og søndag!!

Dorthe Wille-Jørgensen, der tidligere havde holdt foredrag for os i Ringsted, førte os rundt på terrænet, hvor hun levende og engageret fortalte om de udgravninger og fund, der blev foretaget i forbindelse med reetableringen af voldgraven omkring området.

 

Vordingborg var i Middelalderen navnet på en fæstning placeret strategisk vigtigt til forsvar mod fjender fra syd. Borgen havde voldgrav, ringmur, tårne og et slot, hvor kongerne kunne opholde sig. Jyske Lov blev bl.a. underskrevet her. I dag står kun Gåsetårnet tilbage med den berømte guldgås på toppen.

Efter 2-timers rundtur og foredrag spiste vi frokost på Restaurant Victor, og derefter besøgte vi Borgcentrets Museum, hvor vi blev udstyret med tablets, hvorfra vi kunne lytte til information om de udstillede genstande og den dertil knyttede historie.

I løbet af eftermiddagen kom solen frem, og deltagerne benyttede derfor også lejligheden til at nyde en is og hygge sig sammen, inden man tog afsked efter en særdeles veltilrettelagt tur med et solidt historisk indhold.

 

Papegøjeskydning den 11. juni 2017

For anden gang i gildets historie lykkedes det for en knudsbroder at placere alle 5 pile i papegøjen. Årets suveræne vinder blev

knudsbroder Jens Frilund, der med sikker hånd sendte pilene afsted.

Arrangementet forløb efter samme recept som tidligere år. Teltet var stillet op på forhånd, og gilderådet med hjælpere gjorde skydepladsen klar og arrangerede borde og stole, så alt var klar til spisningen senere på dagen. Kl. 12 blev der ringet med klokken og alle deltagerne gik i procession ud til Knud Lavards kors, som igen i år var nytjæret af gildets overordnede tjæremester Johny Lauritsen.

 

Oldermanden holdt sin tale, hvor han bl.a. omtalte de drabelige begivenheder, der fandt sted i 1131 på et sted i nærheden af, hvor vi stod. Overceremonimester Mogens Larsen lagde en buket ved korset, og derefter var det tid at få afprøvet træfsikkerheden med bue og pil.

Flere af deltagerne måtte lytte til smarte bemærkninger, mens de gjorde sig store anstrengelser for at ramme fuglen, mens andre fik klapsalver, når de ramte plet.

I damerækken sluttede 3 knudssøstre lige, så der var en meget spændende omskydning, som endte med at to søstre igen stod lige. Den endelige vinder blev knudssøster Birthe Frilund med 3 træffere.

Gæsterækken blev vundet af Hal Rudebeck, der viste stor træfsikkerhed både i prøveskydningen og senere i selve skydningen.

Vinderne blev naturligvis fejret efter gildets ritual og måtte afslutingsvis give hver en tønde god øl, som blev delt mellem alle deltagerne ved den efterfølgende frokost.

 

Solen skinnede hele dagen og var medvirkende til at gøre dagen hyggelig for de 39 knudssøstre og -brødre samt deres gæster.

 

 

 

 

 

.

 

 

 

 

 

 

 

Sct. Knuds Gilde i Ringsted

SKRÅ FOR RINGSTEDS SCT. KNUDS GILDE

som vedtaget på ekstraordinært Gildestævne den 23. februar 2017

§ 1 Gildets navn, formål og motto

Gildets navn er Sct. Knuds Gilde i Ringsted.

Gildet har sin oprindelse i det gilde, som stiftedes på Valdemar den Stores tid som modergilde for alle Knudsgilder.

Gildets hjemsted er Ringsted.

Gildet har copyright på hjemmeside, publikationer og alle andre udgivelser.

Gildets formål er

•at holde mindet om Knud Lavard, Sjællands værnehelgen, i ære med særlig opmærksomhed omkring dødsdagen, den 7. januar, samt andre mærkedage med tilknytning til ham

•at udbrede kendskabet til Ringsteds og Midtsjællands centrale betydning i Danmarks Middelalderhistorie

•at afholde foredrag, at udgive publikationer og at iværksætte udstillinger og historiske arrangementer, alt med den danske Middelalder som tema

•at afholde Knud Lavard Symposier i Ringsted

•at videreføre gamle Sct. Knuds Gildetraditioner under værdige og festlige former

•at holde sig på linje med og opretholde nære forbindelser til de øvrige Sct. Knudsgilder.

 

Gildets motto er: ”Fred og Samdrægtighed”

§ 2 Gildets segl, våbenskjold og fane

Gildet har to segl, hvoraf det ældste er fra ca. 1275. Dette segl benyttes lejlighedsvis. Det yngre, store segl fra ca. 1400 benyttes almindeligvis som Gildets segl/bomærke.

Gildet kan føre et heraldisk udfærdiget våbenskjold. Gildets fane er Dannebrog.

§ 3 Medlemmer

Som brødre og søstre kan alle, der er kommet til skelsår og alder, som nyder almindelig agtelse og som kan gå ind for Gildets formål, søge optagelse i Gildet efter en broders eller søsters anbefaling. Ansøgning om optagelse skal være Oldermanden i hænde senest den 1. september.

Oldermand og stolsbrødre træffer i enighed afgørelse om optagelse.

Gildets medlemmer hæfter kun med egne indskud for Gildets forpligtelser.

§ 4 Indtrædelsesgebyr og årskontingent

Gebyr og kontingent fastsættes på Gildestævnet.

§ 5 Kontingentrestance

Restance på mere end et år kan medføre udelukkelse af Gildet efter Gilderådets beslutning. Der skal sendes meddelelse til restanten inden sletning. Medlemsret kan på ny erhverves, såfremt den pågældendes restance er betalt senest én måned efter afsendt meddelelse om sletning.

§ 6 Udelukkelse af gildet

Ingen, som er dømt for en i offentlig mening vanærende handling, eller som groft har forbrudt sig mod Gildets skrå kan forblive i Gildet. Gilderådet træffer endelig beslutning om en sådan udelukkelse.

Optagelse sker ved Gildets årlige Højtidsstævne efter de af Gilderådet nærmere fastsatte, traditionsbundne regler og ritualer.

§ 7 Optagelse i Gildet

Ved optagelsen modtager den nye broder/søster som medlemstegn en i gult og rødt bånd hængende Knudsdue i sølv, et optagelsesbrev og et eksemplar af Gildets skrå.

Medlemstegn eller medlemsemblem skal bæres ved Gildets arrangementer. Undladelse heraf vil medføre en af Oldermanden fastsat mulkt.

Medlemstegnet er personlig ejendom.

Forudsætning for optagelse i Gildet er, at indtrædelsesgebyr og betaling for Knudsduen er erlagt.

Medlemmer af andre Sct. Knudsgilder, som måtte ønske overførsel til Sct. Knuds Gildet i Ringsted, kan med Oldermandens og Stolsbrødrenes godkendelse i enighed indtræde uden fornyet optagelse.

Ingen kan være medlem af mere end et Sct. Knuds Gilde.

§ 8 Gildestævnet

Gildestævnet er Gildets øverste myndighed. Ordinært Gildestævne afholdes hvert år i 1. kvartal i Ringsted. Indvarsling af Gildestævne sker med mindst 14 dages varsel ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne og i det omfang, Gilderådet i øvrigt finder det fornødent. Indvarslingen indeholder oversigt over, hvilke rådsmedlemmer, der er på valg, samt indkomne forslag efter Oldermandens nærmere bestemmelse.

•Forslag til dagsorden skal være Oldermanden i hænde senest 1. december året før.

•Ekstraordinære Gildestævner afholdes, når Gilderådet bestemmer det, eller når 2/3 af medlemmerne skriftligt begærer det.

•Ekstraordinære Gildestævner indkaldes med mindst 1 måneds varsel.

•Ethvert lovligt indvarslet Gildestævne er beslutningsdygtigt uden hensyn til de mødte medlemmers antal.

•Stemmeret har enhver personligt fremmødt broder eller søster, som ikke er i kontingentrestance.

Dagsorden for det ordinære Gildestævne

1. Valg af ordstyrer

2. Valg af to stemmetællere

3. Oldermandens årsberetning

4. Skatmesteren aflægger revideret regnskab. Regnskabsåret er perioden 1. december til 30. november

5. Skatmesteren forelægger budgetforslag og forslag til indtrædelsesgebyr og kontingent for indeværende år.

6. Indkomne forslag

7. Valg til Gilderådet

8. Valg af to Granskere for indeværende år

9. Valg af Granskersuppleant for indeværende år

10. Eventuelt

Alle afgørelser på Gildestævnet sker ved almindelig stemmeflerhed. Skriftlig afstemning foretages, såfremt blot et medlem ønsker det.

Særlige bestemmelser for valg af rådsmedlemmer

  1. Oldermanden vælges for fire år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
  2. Såfremt genvalg af Oldermanden ikke finder sted, overtager han/hun embedet som 2. Stolsbroder. Den hidtidige 2. Stolsbroder udtræder herefter af Gilderådet.
  3. Såfremt den afgående Oldermand undtagelsesvis ikke ønsker at overtage embedet som 2. Stolsbroder, kan den hidtidige 2. Stolsbroder efter egen accept fortsætte i embedet yderligere fire år. Såfremt den hidtidige 2. Stolsbroder ikke ønsker at fortsætte i embedet, skal nyvalg finde sted. Valget gælder for de næste 4 år.
  4. Ved Oldermandens afgang inden for embedsperioden overtages embedet af 1. Stolsbroder for den resterende oldermandsperiode. 1. Stolsbroder kan overdrage embedet til 2. Stolsbroder.
  5. Såfremt 1. Stolsbroderen overtager Oldermandens embede eller måtte afgå inden for sin embedsperiode, udpeges en ny 1. Stolsbroder af Gilderådet blandt Gildets medlemmer til besættelse af det ledige embede frem til førstkommende ordinære Gildestævne, hvor valg foretages gældende for den resterende valgperiode.
  6. 1. Stolsbroderen vælges normalt for fire år, men forskudt to år i forhold til Oldermanden. Ved Oldermandens ordinære afgang indtræder 1. Stolsbroderen automatisk i Oldermandsembedet. Såfremt han/hun ikke ønsker at overtage embedet som Oldermand, foretages nyvalg til dette embede.
  7. Såfremt 2. Stolsbroderen måtte afgå inden for sin embedsperiode, udpeges en ny 2. Stolsbroder af Gilderådet blandt Gildets medlemmer til besættelse af det ledige embede frem til førstkommende ordinære Gildestævne, hvor valg foretages gældende for den resterende valg-periode.
  8. Skatmester, Gildeskriver, Overceremonimester og Ceremonimester vælges for fire år, således at Gildeskriver og Ceremonimester vælges samme år som Oldermanden, mens Skatmester og Overceremonimester vælges samme år som 1. Stolsbroder. Genvalg kan finde sted gældende for fire år. Ved afgang i gældende embedsperiode udpeger Gilderådet blandt Gildets medlemmer et nyt rådsmedlem til besættelse af det ledige embede frem til førstkommende ordinære Gildestævne, hvor valg foretages for den resterende valgperiode.
  9. Gildeskriveren udfærdiger referat fra Gildestævnet. Referatet underskrives af Oldermand og Ordstyrer.

§ 9 Gilderådet

Gildet ledes af et Gilderåd, der består af:

•Oldermanden

•1. Stolsbroderen

•2. Stolsbroderen

•Skatmesteren

•Gildeskriveren

•Overceremonimesteren og

•Ceremonimesteren

Medlemmerne af Gilderådet har alle stemmeret.

Rådsmedlemmer skal have seng og sæde på Sjælland. Gilderådet kan dispensere.

Gilderådet skal tage initiativ til at forberede og indkalde til ordinære og ekstraordinære Gildestævner samt andre såvel lukkede som åbne møder og fester, herunder sætte Knud Lavard Symposier i værk.

Gilderådet har ansvaret for Gildets økonomiske tilgange, og det samlede gilderåd skal have tegningsret.

Gilderådets beslutninger indføres i Gildeprotokollen, der underskrives af de på det pågældende rådsmøde deltagende rådsmedlemmer.

Gilderådsmøder skal afholdes efter behov, samt i øvrigt såfremt Oldermanden eller to rådsmedlemmer ønsker det.

Gilderådet er beslutningsdygtigt, når Oldermanden – eller i dennes fravær 1. Stolsbroderen – og tre øvrige rådsmedlemmer er til stede.

Gilderådet udpeger af Gildets midte

•Klenodiebevarer

•Kronikør

•Arkivar

der deltager i Gilderådsmøderne med taleret.

Gilderådet kan derudover udpege brødre/søstre til særlige opgaver.

 

Gilderådet fastsætter sin egen forretningsorden med bestemmelser for de enkelte funktioner.

Gilderådet udarbejder retningsliner for rådsprotokollens indhold, samt for Gildets ritualer, rangorden, dekorationer, udmærkelsestegn i samorden med tilsvarende regler i de øvrige Sct. Knuds Gilder.

Gilderådet opretter et forretningsudvalg til varetagelse af løbende forretninger.

Forretningsudvalget udgøres af

•Oldermanden

•1. og 2. Stolsbroder

•Skatmesteren

Forretningsudvalgets beslutninger forelægges Gilderådet.

Gilderådsmedlemmernes særlige opgaver

  1. Oldermanden tegner Gildet, leder alle møder, optager nye brødre og søstre i Gildet ved Højtidsstævnet samt påser, at Gildeskråen herunder Gildets formål stedse overholdes.
  2. 1. Stolsbroderen indtræder i Oldermandens sted ved dennes forfald.
  3. 2. Stolsbroderen varetager opgaver i henhold til forretningsordenen samt efter nærmere pålæg fra Oldermanden.
  4. Skatmesteren fører Gildets regnskaber, opkræver indtrædelsesgebyr, kontingenter og evt. andre medlemsbidrag og har ansvar for kassebeholdningens tilstedeværelse.
  5. Ceremonimestrene varetager alle praktiske opgaver ved Gildets arrangementer.
  6. Gildeskriveren udfærdiger referater af Gildets og Gilderådets møder og fører medlemsfortegnelse.
  7. Klenodiebevareren fører fortegnelse over Gildets klenodier og ejendom og påser, at de opbevares brand- og tyverisikret.
  8. Kronikøren varetager mediekontakt, redigerer Gildets medlemsblad og hjemmeside og er ansvarlig for Gildets e-mailområde alt i samarbejde med Gildeskriveren.
  9. Arkivaren opbevarer Gildets dokumenter og arkivalier og fører liste over dem.

§ 10 Knud Lavard Symposium

Til tilrettelæggelse af Gildets tilbagevendende Knud Lavard Symposier i Ringsted udnævner Gilderådet en symposiesekretær.

Gilderådet udarbejder samtidigt forretningsorden med ansvarsområder for symposiernes tilrettelæggelse og gennemførelse.

Gildet kan kun opløses ved et ekstraordinært Gildestævne, når 2/3 af samtlige medlemmer er til stede, og en skriftlig afstemning udviser flertal for opløsningen.

§ 11 Gildets opløsning

I tilfælde af Gildets opløsning træffer Gilderådet beslutning om Gildets ejendom og formue, idet alle midler skal anvendes i overensstemmelse med Gildets overordnede formål at udbrede kendskabet til Ringsteds og Midtsjællands betydning i Danmarks middelalder.

§ 12 Ændringer i Skråen

Ændringer i Skråen skal vedtages på to på hinanden følgende Gildestævner med mindst én måneds interval. Beslutningen sker ved almindeligt stemmeflertal blandt de i de pågældende Gildestævner deltagende medlemmer. Ved stemmelighed er Oldermandens stemme afgørende.

Således vedtaget på ekstraordinært Gildestævne Ringsted den 23. februar 2017

Gilderåd

Michael Jensen, Oldermand

Leif Pedersen 1. Stolsbroder

Peter Kock, 2. Stolsbroder

Mogens Larsen, Overceremonimester

Bent Hansen, Ceremonimester

Birthe Frilund, Skatmester

Grethe Larsen, Gildeskriver