Skrå

Sct. Knuds Gilde i Ringsted

SKRÅ FOR RINGSTEDS SCT. KNUDS GILDE

som vedtaget på ekstraordinært Gildestævne den 23. februar 2017

 

 § 1 Gildets navn, formål og motto

Gildets navn er Sct. Knuds Gilde i Ringsted.

Gildet har sin oprindelse i det gilde, som stiftedes på Valdemar den Stores tid som modergilde for alle Knudsgilder.

Gildets hjemsted er Ringsted.

Gildet har copyright på hjemmeside, publikationer og alle andre udgivelser.

 

Gildets formål er

•at holde mindet om Knud Lavard, Sjællands værnehelgen, i ære med særlig opmærksomhed omkring dødsdagen, den 7. januar, samt andre mærkedage med tilknytning til ham

•at udbrede kendskabet til Ringsteds og Midtsjællands centrale betydning i Danmarks Middelalderhistorie

•at afholde foredrag, at udgive publikationer og at iværksætte udstillinger og historiske arrangementer, alt med den danske Middelalder som tema

•at afholde Knud Lavard Symposier i Ringsted

•at videreføre gamle Sct. Knuds Gildetraditioner under værdige og festlige former

•at holde sig på linje med og opretholde nære forbindelser til de øvrige Sct. Knudsgilder.


Gildets motto er: ”Fred og Samdrægtighed”

 

§ 2 Gildets segl, våbenskjold og fane

Gildet har to segl, hvoraf det ældste er fra ca. 1275. Dette segl benyttes lejlighedsvis. Det yngre, store segl fra ca. 1400 benyttes almindeligvis som Gildets segl/bomærke.

Gildet kan føre et heraldisk udfærdiget våbenskjold. Gildets fane er Dannebrog.

 

§ 3 Medlemmer

Som brødre og søstre kan alle, der er kommet til skelsår og alder, som nyder almindelig agtelse og som kan gå ind for Gildets formål, søge optagelse i Gildet efter en broders eller søsters anbefaling. Ansøgning om optagelse skal være Oldermanden i hænde senest den 1. september.

Oldermand og stolsbrødre træffer i enighed afgørelse om optagelse.

Gildets medlemmer hæfter kun med egne indskud for Gildets forpligtelser.

 

§ 4 Indtrædelsesgebyr og årskontingent

Gebyr og kontingent fastsættes på Gildestævnet.

 

§ 5 Kontingentrestance

Restance på mere end et år kan medføre udelukkelse af Gildet efter Gilderådets beslutning. Der skal sendes meddelelse til restanten inden sletning. Medlemsret kan på ny erhverves, såfremt den pågældendes restance er betalt senest én måned efter afsendt meddelelse om sletning.

 

§ 6 Udelukkelse af gildet

Ingen, som er dømt for en i offentlig mening vanærende handling, eller som groft har forbrudt sig mod Gildets skrå kan forblive i Gildet. Gilderådet træffer endelig beslutning om en sådan udelukkelse.

Optagelse sker ved Gildets årlige Højtidsstævne efter de af Gilderådet nærmere fastsatte, traditionsbundne regler og ritualer.

 

§ 7 Optagelse i Gildet

Ved optagelsen modtager den nye broder/søster som medlemstegn en i gult og rødt bånd hængende Knudsdue i sølv, et optagelsesbrev og et eksemplar af Gildets skrå.

Medlemstegn eller medlemsemblem skal bæres ved Gildets arrangementer. Undladelse heraf vil medføre en af Oldermanden fastsat mulkt.

Medlemstegnet er personlig ejendom.

Forudsætning for optagelse i Gildet er, at indtrædelsesgebyr og betaling for Knudsduen er erlagt.

Medlemmer af andre Sct. Knudsgilder, som måtte ønske overførsel til Sct. Knuds Gildet i Ringsted, kan med Oldermandens og Stolsbrødrenes godkendelse i enighed indtræde uden fornyet optagelse.

Ingen kan være medlem af mere end et Sct. Knuds Gilde.

 

§ 8 Gildestævnet

Gildestævnet er Gildets øverste myndighed. Ordinært Gildestævne afholdes hvert år i 1. kvartal i Ringsted. Indvarsling af Gildestævne sker med mindst 14 dages varsel ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne og i det omfang, Gilderådet i øvrigt finder det fornødent. Indvarslingen indeholder oversigt over, hvilke rådsmedlemmer, der er på valg, samt indkomne forslag efter Oldermandens nærmere bestemmelse.

 

•Forslag til dagsorden skal være Oldermanden i hænde senest 1. december året før.

•Ekstraordinære Gildestævner afholdes, når Gilderådet bestemmer det, eller når 2/3 af medlemmerne skriftligt begærer det.

•Ekstraordinære Gildestævner indkaldes med mindst 1 måneds varsel.

•Ethvert lovligt indvarslet Gildestævne er beslutningsdygtigt uden hensyn til de mødte medlemmers antal.

•Stemmeret har enhver personligt fremmødt broder eller søster, som ikke er i kontingentrestance.

 

Dagsorden for det ordinære Gildestævne

1. Valg af ordstyrer

2. Valg af to stemmetællere

3. Oldermandens årsberetning

4. Skatmesteren aflægger revideret regnskab. Regnskabsåret er perioden 1. december til 30. november

5. Skatmesteren forelægger budgetforslag og forslag til indtrædelsesgebyr og kontingent for indeværende år.

6. Indkomne forslag

7. Valg til Gilderådet

8. Valg af to Granskere for indeværende år

9. Valg af Granskersuppleant for indeværende år

10. Eventuelt

 

Alle afgørelser på Gildestævnet sker ved almindelig stemmeflerhed. Skriftlig afstemning foretages, såfremt blot et medlem ønsker det.

 

Særlige bestemmelser for valg af rådsmedlemmer

  1. Oldermanden vælges for fire år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
  2. Såfremt genvalg af Oldermanden ikke finder sted, overtager han/hun embedet som 2. Stolsbroder. Den hidtidige 2. Stolsbroder udtræder herefter af Gilderådet.
  3. Såfremt den afgående Oldermand undtagelsesvis ikke ønsker at overtage embedet som 2. Stolsbroder, kan den hidtidige 2. Stolsbroder efter egen accept fortsætte i embedet yderligere fire år. Såfremt den hidtidige 2. Stolsbroder ikke ønsker at fortsætte i embedet, skal nyvalg finde sted. Valget gælder for de næste 4 år.
  4. Ved Oldermandens afgang inden for embedsperioden overtages embedet af 1. Stolsbroder for den resterende oldermandsperiode. 1. Stolsbroder kan overdrage embedet til 2. Stolsbroder.
  5. Såfremt 1. Stolsbroderen overtager Oldermandens embede eller måtte afgå inden for sin embedsperiode, udpeges en ny 1. Stolsbroder af Gilderådet blandt Gildets medlemmer til besættelse af det ledige embede frem til førstkommende ordinære Gildestævne, hvor valg foretages gældende for den resterende valgperiode.
  6. 1. Stolsbroderen vælges normalt for fire år, men forskudt to år i forhold til Oldermanden. Ved Oldermandens ordinære afgang indtræder 1. Stolsbroderen automatisk i Oldermandsembedet. Såfremt han/hun ikke ønsker at overtage embedet som Oldermand, foretages nyvalg til dette embede.
  7. Såfremt 2. Stolsbroderen måtte afgå inden for sin embedsperiode, udpeges en ny 2. Stolsbroder af Gilderådet blandt Gildets medlemmer til besættelse af det ledige embede frem til førstkommende ordinære Gildestævne, hvor valg foretages gældende for den resterende valg-periode.
  8. Skatmester, Gildeskriver, Overceremonimester og Ceremonimester vælges for fire år, således at Gildeskriver og Ceremonimester vælges samme år som Oldermanden, mens Skatmester og Overceremonimester vælges samme år som 1. Stolsbroder. Genvalg kan finde sted gældende for fire år. Ved afgang i gældende embedsperiode udpeger Gilderådet blandt Gildets medlemmer et nyt rådsmedlem til besættelse af det ledige embede frem til førstkommende ordinære Gildestævne, hvor valg foretages for den resterende valgperiode.
  9. Gildeskriveren udfærdiger referat fra Gildestævnet. Referatet underskrives af Oldermand og Ordstyrer.

 

§ 9 Gilderådet

Gildet ledes af et Gilderåd, der består af:

 

•Oldermanden

•1. Stolsbroderen

•2. Stolsbroderen

•Skatmesteren

•Gildeskriveren

•Overceremonimesteren og

•Ceremonimesteren

 

Medlemmerne af Gilderådet har alle stemmeret.

 

Rådsmedlemmer skal have seng og sæde på Sjælland. Gilderådet kan dispensere.

 

Gilderådet skal tage initiativ til at forberede og indkalde til ordinære og ekstraordinære Gildestævner samt andre såvel lukkede som åbne møder og fester, herunder sætte Knud Lavard Symposier i værk.

 

Gilderådet har ansvaret for Gildets økonomiske tilgange, og det samlede gilderåd skal have tegningsret.

 

Gilderådets beslutninger indføres i Gildeprotokollen, der underskrives af de på det pågældende rådsmøde deltagende rådsmedlemmer.

 

Gilderådsmøder skal afholdes efter behov, samt i øvrigt såfremt Oldermanden eller to rådsmedlemmer ønsker det.

 

Gilderådet er beslutningsdygtigt, når Oldermanden – eller i dennes fravær 1. Stolsbroderen – og tre øvrige rådsmedlemmer er til stede.

 

Gilderådet udpeger af Gildets midte

•Klenodiebevarer

•Kronikør

•Arkivar

der deltager i Gilderådsmøderne med taleret.

 

Gilderådet kan derudover udpege brødre/søstre til særlige opgaver.


Gilderådet fastsætter sin egen forretningsorden med bestemmelser for de enkelte funktioner.

 

Gilderådet udarbejder retningsliner for rådsprotokollens indhold, samt for Gildets ritualer, rangorden, dekorationer, udmærkelsestegn i samorden med tilsvarende regler i de øvrige Sct. Knuds Gilder.

 

Gilderådet opretter et forretningsudvalg til varetagelse af løbende forretninger.

 

Forretningsudvalget udgøres af

•Oldermanden

•1. og 2. Stolsbroder

•Skatmesteren

 

Forretningsudvalgets beslutninger forelægges Gilderådet.

 

Gilderådsmedlemmernes særlige opgaver

  1. Oldermanden tegner Gildet, leder alle møder, optager nye brødre og søstre i Gildet ved Højtidsstævnet samt påser, at Gildeskråen herunder Gildets formål stedse overholdes.
  2. 1. Stolsbroderen indtræder i Oldermandens sted ved dennes forfald.
  3. 2. Stolsbroderen varetager opgaver i henhold til forretningsordenen samt efter nærmere pålæg fra Oldermanden.
  4. Skatmesteren fører Gildets regnskaber, opkræver indtrædelsesgebyr, kontingenter og evt. andre medlemsbidrag og har ansvar for kassebeholdningens tilstedeværelse.
  5. Ceremonimestrene varetager alle praktiske opgaver ved Gildets arrangementer.
  6. Gildeskriveren udfærdiger referater af Gildets og Gilderådets møder og fører medlemsfortegnelse.
  7. Klenodiebevareren fører fortegnelse over Gildets klenodier og ejendom og påser, at de opbevares brand- og tyverisikret.
  8. Kronikøren varetager mediekontakt, redigerer Gildets medlemsblad og hjemmeside og er ansvarlig for Gildets e-mailområde alt i samarbejde med Gildeskriveren.
  9. Arkivaren opbevarer Gildets dokumenter og arkivalier og fører liste over dem.

 

§ 10 Knud Lavard Symposium

Til tilrettelæggelse af Gildets tilbagevendende Knud Lavard Symposier i Ringsted udnævner Gilderådet en symposiesekretær.

Gilderådet udarbejder samtidigt forretningsorden med ansvarsområder for symposiernes tilrettelæggelse og gennemførelse.

Gildet kan kun opløses ved et ekstraordinært Gildestævne, når 2/3 af samtlige medlemmer er til stede, og en skriftlig afstemning udviser flertal for opløsningen.

 

§ 11 Gildets opløsning

I tilfælde af Gildets opløsning træffer Gilderådet beslutning om Gildets ejendom og formue, idet alle midler skal anvendes i overensstemmelse med Gildets overordnede formål at udbrede kendskabet til Ringsteds og Midtsjællands betydning i Danmarks middelalder.

 

§ 12 Ændringer i Skråen

Ændringer i Skråen skal vedtages på to på hinanden følgende Gildestævner med mindst én måneds interval.  Beslutningen sker ved almindeligt stemmeflertal blandt de i de pågældende Gildestævner deltagende medlemmer. Ved stemmelighed er Oldermandens stemme afgørende.

 

Således vedtaget på ekstraordinært Gildestævne Ringsted den 23. februar 2017

 

Gilderåd

Michael Jensen, Oldermand

Leif Pedersen 1. Stolsbroder

Peter Kock, 2. Stolsbroder

Mogens Larsen, Overceremonimester

Bent Hansen, Ceremonimester

Birthe Frilund, Skatmester

Grethe Larsen, Gildeskriver

 



Næste arrangement: Tur til Ystad

 

Afholdte arrangementer


Papegøjeskydning den 16. juni

(Se vinderne fra 2003 – 2019)

















Hvad gør det, at det regnede kraftigt om lørdagen, når teltet blev sat op om fredagen, og papegøjeskydningen fandt sted om søndagen. Begge dage havde vi det dejligste sommervejr.

I år havde gilderådet efterlyst arbejdskraft til det praktiske arbejde, så både opsætning og nedtagning af teltet gik særdeles gnidningsfrit. – Stor tak til alle hjælpere!

38 knudssøstre og brødre med enkelte gæster deltog i arrangementet, hvor vi altid følger det samme koncept. Dog var der nogen bekymring vedr. klokkeringningen, idet der var et hvepsebo i klokken. Hvor det var blevet af, er uklart, for Ruth Simonsen ringede kraftigt, da vi med gildets fane og de søstre og brødre, der bar deres flotte middelalderdragter forrest, gik i optog om til korset. Her holdt oldermand, Michael Jensen sin traditionelle tale om Knud Lavard, og der blev lagt en buket ved korset.

Derefter var tiden kommet, hvor skydekonkurrencen kunne begynde. De enkelte deltageres skydeevner blev fulgt opmærksomt, og nogle måtte tåle ”velmente” kommentarer, mens de koncentrerede sig. I damerækken var konkurrencen hård. To søstre måtte ud i omskydning, da de begge havde ramt fuglen 4 ud af 5 gange. Det blev Birthe Frilund, der blev den endelige vinder. Hos brødrene var det Kim Markersen, der var alene om at placere 4 pile i fuglen. I gæsterækken var der også stor spænding, men efter et par omskydninger, stod Ivan Liljebæk tilbage som sikker vinder.

Herefter fulgte sejrsceremonien, hvor vinderne blev hyldet under den grønne ”løvbue”. Der blev drukket champagne, og vinderne fik en fin grøn sløjfe med en lille papegøje samt en flaske Sct Knudsvin.

Hermed var den vigtigste del af arrangementet slut, men der gik ikke mange minutter før der stod en overdådig buffet klar. Ved første blik tænkte de fleste nok, at al den mad får vi ikke spist, men alt var så spændende og lækkert, at de fleste fade stod tomme tilbage. Ifølge gammel skik skal vinderne af skydningen give en tønde god øl, og det gjorde de naturligvis også med stor glæde. Som noget helt nyt havde 1. stolsbroder Mogens Larsen sørget for, at der var skrevet en sang om papegøjeskydningen. Da den var sunget, blev der givet udtryk for, at den bør synges fremover under frokosten, så pludselig var der måske skabt en ny tradition?

 

 Byrundtur i Helsingør lørdag den 25. maj
















Turen foregik i privatbiler, og desværre var det temmelig koldt, da vi mødtes ved Sct. Bendts Kirke. Vores guide mødte os på en parkeringsplads tæt centrum af Helsingør. Han var en livlig og meget snaksalig person, der straks gik i gang med byrundturen. Det foregik ved, at han gik baglæns ned ad gaden, mens han fortalte. Det havde den fordel, at han kunne se os hele tiden! Det viste sig hurtigt, at han havde et godt kendskab til middelalderens historie, som han flettede ind i sin fortælling om alle de smukke gamle huse, vi så. Flere af gaderne er præget af de gamle bindingsværkshuse, hvor langt de fleste er meget velholdt.

Men vores guide tog os også med til havneområdet, hvor han fortalte om, hvordan man har bevaret det gamle skibsværfts bygninger samtidig med, at der omkring det er opført en meget moderne facade ud mod vandet med Kronborg i baggrunden.

Lige pludselig opdagede vi, at solen kom frem, og vi stod udenfor den café, hvor vi skulle spise frokost. 2½ times vandring med en meget engageret guide var slut.  


Helsingørs historie
















33 knudssøstre og brødre med gæster havde tilmeldt sig til foredraget.

Peter M.M. Christiansen, som er ansat på Helsingør Museum, holdt et levende og spændende foredrag, hvor han berørte mange elementer af byens historie.

Fra at være en ubetydelig lille samling huse begyndte Helsingør først at vokse med Øresundstoldens indførelse i 1429. I den forbindelse hørte vi, hvad kongen gjorde for at sikre sejladsen gennem Øresund.

Historien, der knytter sig til Karmeliterklostret, fik vi naturligvis også fortalt. De hvide munke havde bl.a. pligt til at tage sig af syge og sårede sømænd, ligesom klosteret fik del i de penge, der kom ind ved øresundstolden.

Sildefiskeriet blev naturligvis også omtalt, selv om det var områderne længere mod syd, der nød godt af de enorme mængder af fisk, der blev fanget.

Krigen med svenskerne gik hårdt ud over Helsingør. Den mur, som Christian den  4. havde bygget rundt om byen, blev delvist ødelagt sammen med en stor del af byen.

Det, foredragsholderen kaldte ”Byens vilde liv”, blev også omtalt. Helsingør blev besøgt af sømænd fra stort set hele verden med, hvad det medførte i byens natteliv.

Hekseri og afbrænding af de ulykkelige kvinder er også et kapitel af Helsingørs historie, som Peter Christiansen kom ind på. Han fortalte, at hekseprocesser var ret almindelige i byen og gav flere eksempler på, hvordan kvinderne reagerede på den tortur, de blev udsat for.

Som afslutning på foredraget så vi en del billeder fra de smalle gader, hvor man stadig kan se smukke gamle huse med bindingsværk og flotte udskæringer – bl.a. den karakteristiske ”helsingørbue” og de særprægede ”reklameskilte” over dørene.

Foredraget var en fin optakt til Sct. Knudsgildets udflugt til Helsingør den 25. maj, hvor der er planlagt en guidet byvandring.

Knudssøster Inger Astrup overraskede denne gang med et kaffebord i friske forårsfarver.



Foredrag om Sct. Bendts kirke
















Søndag den 10. februar havde gildet indbudt til foredrag om Sct. Bendts kirke, og 35 søstre og brødre med gæster lyttede til 1. stolsbroder Mogens Larsens foredrag, som bl.a. handlede om kirkens oprettelse, udbygning og virke som Valdemarernes begravelseskirke i perioden 1131-1349.

Mogens Larsen kommenterede også de mange navne, som kirken har haft gennem tiderne: ”Vor Frue kirke”, ”Jomfru Marias kirke”, ”Sct. Knuds kirke” samt det nuværende ”Sct. Bendts kirke”.

Desuden fortalte han om den store begivenhed 25. juli 1170, hvor Knud Lavard blev helgenkåret og Valdemar den Stores søn, Knud, blev salvet og hyldet som tronarving.

Kirkens funktion som Landsting og Latinskole i de østlige kapeller blev også nævnt, og endelig viste Mogens Larsen, hvordan latinskoledrengene havde hygget sig med at snitte i munkestolene.

Efter foredraget blev der serveret kaffe og kage på Vandrerhjemmet.

 

Gildestævne den 7. januar















Gildestævnet blev afholdt i sognegården, og var som sædvanligt velbesøgt. Inden der blev taget hul på dagsordenen, holdt oldermand emeritus, Knud Thirup et foredrag om knudsgilderne gennem tiderne. Det var både spændende og meget informativt, selv om gilderne blev oprettet i en tid, hvorfra man ikke har megen sikker dokumentation.

Oldermand, Michael Jensen, gennemgik i hovedtræk de arrangementer, der havde været afholdt i 2018. Han udtrykte stor tilfredshed med fremmødet og glædede sig over, at Sct. Knuds Gildet i Ringsted nu har 78 søstre og brødre. Han rettede en speciel tak til Britta Agerskov for flotte blomsterdekorationer til højtidsfesten samt en tak til Inger Astrup for hendes store arbejdsindsats mht. kaffebord ved

relevante arrangementer.

Skatmesteren gennemgik regnskab og budget. Gildet har en god økonomi, så kontingent og indmeldelsesgebyr er fortsat det samme som tidligere år.

Knudssøster, Birthe Frilund, og knudsbroder, Peter Kock havde valgt at træde ud af gilderådet. I deres sted blev knudsbroder Niels Erik Jensen valgt til skatmester og knudsbroder Kim Markersen blev valgt til overceremonimester, idet den tidligere

overceremonimester, Mogens Larsen gerne ville fortsætte i gilderådet som 1.stolsbroder.

Under punktet eventuelt blev der stillet spørgsmål til gilderådet, som vil blive taget op på kommende møde.

Knudssøster Inger Astrup havde som sædvanligt forberedt et overdådigt kaffebord.

 

Gåsegilde den 9. november















51 knudssøstre og brødre med gæster havde tilmeldt sig det årlige gåsegilde. Det var det største deltagerantal nogensinde, men gildet vokser heldigvis også. I dag – 15 år efter at Sct. Knuds Gilde i Ringsted blev genindviet - er vi 78 søstre og brødre.

Der er aldrig spænding om menuen. Det er altid den samme: Stegt gås og svinekam til de få, der har ”gåseallergi” samt æblekage. Arrangørerne er dog altid spændte på, om gåsen er gennemstegt!I

”Fars julevise” blev traditionen tro sunget. Den handler om gåsen, der nyder det frie liv på marken indtil den bliver fanget, slagtet og ligger veltilberedt på tallerkenen med lækkert tilbehør – klar til at blive spist.

 Knudsbroder Mogens Larsen fortalte gåsevittigheder mm, mens der blev kæmpet i køkkenet for at få gang i opvaskemaskinen.

Aftenens højdepunkt var, da oldermand, emerita, Karen Adrian fortalte om det arbejde, der lå forud for genindvielsen af Sct. Knuds Gilde i Ringsted. Karen spillede selv en vigtig rolle i hele processen fra tanken om et knudsgilde i Ringsted opstod, til det blev en realitet i 2003. I dag er Karen Adrian æresmedlem af vores gilde – en udnævnelse hun virkelig har gjort sig fortjent til! (Læs evt. om gildets historie på hjemmesiden).

Gåsegildet er det sidste arrangement i 2018, og brødre og søstre kan glæde sig til program over næste års arrangementer, som uddeles på Gildestævnet den 7. januar.

 

Højtidsfest den 13. oktober

 













Det årlige højtidstævnet og den efterfølgende fest blev igen i år en stor succes. 77 brødre og søstre deltog - heraf en del svenske gæster samt 7 recipienter. Damerne nød den dejlige løvfaldssommerdag, mens herrerne havde det varmt i deres sorte kjolesæt. Med de nyoptagne brødre og søstre samt et ægtepar fra malmøgildet, der har ønsket at blive overflyttet til Sct. Knudsgilde i Ringsted, er vi nu 78 knudsbrødre og -søstre.

Det gregoriansk herrekor, knudssøster Marianne Pedersens spil på både orgel og flygel, samt tidligere operasanger, Holger Bak, og ikke mindst vores flotte, historiske kirke dannede den perfekte ramme om ceremonien.

Efter optagelsen var der fest i logen på Teglovnsvej, hvor overceremonimester Mogens Larsen havde ansvaret for, at alt foregik som foreskrevet. Duen blev hejst som symbol på, at ”fred og samdrægtighed” må herske, oldermand, Michael Jensen, bød velkommen og præsenterede repræsentanterne fra de andre gilder. Gildeskriver, Grethe Larsen, holdt tale for de nye søstre og brødre og bød dem velkommen i Sct. Knuds Gilde i Ringsted. Nyoptagne knudssøster, Hanne Breining, takkede for optagelsen på de nye søstre og brødres vegne.

Det er en fast tradition, at dronning Margrethe modtager en hilsen fra gildet, og når majestætens svar er nået frem, bliver det læst op, og Kong Christian som blev sunget efterfulgt af et 9-foldigt leve for dronningen.

Efter middagen dansede alle deltagerne kædedans til sangen med de 21 vers om Knud Lavard. Derefter var der dans til efter midnat.

 

Udflugt til Landskrona den 18. august













 

Det var en rigtig stor oplevelse at deltage i papegøjeskydningen i Landskrona. Citadellet, eller Landskrona Slot, som har en historie helt tilbage til 1549, dannede den perfekte ramme. Flot og velholdt ligger de gamle bygninger midt i byen omgivet af voldgrave.

 Vi mødte svenskerne i slotsgården, hvor de tog rigtigt godt imod os. Alle deltagerne blev budt et glas vin, hvorefter vi skulle stille op på to rækker. Damerne skulle træde lidt frem for at vores hatte kunne blive vurderet med det formål at finde den sjoveste/flotteste. Det var et meget festligt syn at se alle de forskellige hatte, og man følte lidt, at men deltog i en ”skønhedskonkurrence”.

Selve skydningen foregik som vi kender det, blot med den forskel, at vi kun fik 3 skud hver, og der var ingen prøveomgang. Søster Herdis var i topform, så hun deltog i omskydningen sammen med 2 svenske damer. Her var Herdis også suveræn, men hun kunne ikke kåres som vinder, da hun jo var gæst. Knudsbroder Niels Skovgaard gjorde ligeledes vores gilde ære, idet han vandt gæsteskydningen for herrer.

Der var rejst et stort telt, hvor stort set alle sad og hyggede sig, mens der blev skudt. Det undrede mig, at der var så lidt interesse for, hvordan deltagerne skød, men da resultaterne skulle annonceres, var der naturligvis stor opmærksomhed.

I teltet spiste svenskerne deres medbragte mad, mens der var en picnickurv til os. Omkring kl. 18 sluttede arrangementet, og hjemturen kunne begynde.

Desværre var vi kun 14 brødre og søstre fra Ringsted, men vi var helt enige om, at selv om der havde været flere misforståelser og fejl i tilrettelæggelsen helt op til selve dagen, havde vi en dejlig dag i Landskrona, som vi meget gerne havde delt med mange flere knudssøstre og –brødre.