klenodier

Sct. Knuds Gilde i Ringsted

Sct. Knudsgildets klenodier

Oldermandskæde af sterlingsølv


Oldermandskæden består af kæde samt vedhæng, der er en kopi af er Gildeseglet fra 1400-tallet. Stampen blev fundet på Bornholm, men befinder sig nu på Nationalmuseet i København.


Kopien af gildeseglet blev fremstillet i forbindelse med Knud Lavard Symposium 2002, hvor der blev fremstillet 3 kopier i sølv. 1 kopi befinder sig nu på Ringsted Rådhus, 1 kopi er udstillet i Sct. Bendts Kirke og 1 kopi blev givet til det nye gilde.


I 2005 blev der påsat en modvægt på kæden, der har form som en due. Duen er designet og udført af Knudssøster og klenodiebevarer Helle Jørvad Lund. Duen en fremstillet i sterlingsølv.


Oldermandskæden er nok det fornemste klenodie, som Sct Knuds Gilde i Ringsted ejer. Den bæres af gildets oldermand ved den årlige højtidsfest, samt når han deltager i højtidsfester i andre gilder.


Oldermandskæden overdrages til den nye oldermand ved en kort ceremoni på det gildestævne, hvor oldermandsskiftet finder sted.



Gæstekæde med vedhæng i tin og med kæde i sølv


Vedhænget blev fremstillet i forbindelse med Knud Lavard Symposium 2002. Alle Sct. Knuds Gilder fik under receptionen på Ringsted Rådhus overrakt en tinkopi af seglet.


En kopi blev sendt til Dronning Margrethe II efter indvielsen af Sct. Knuds Gilde i Ringsted.


Gæstekæden bæres af det medlem af Sct. Knudsgildet, der fungerer som officiel repræsentant for  gildet ved en højtidsfest i et andet Sct. Knudsgilde.


Kæden ert mere enkel i udformning for at markere forskellen på oldermanden og et almindeligt medlem af gildet.


Oldermandsbæger med låg


Bægeret blev anskaffet i forbindelse med genindvielsen af gildet.


Bægeret benyttes af Oldermanden i forbindelse med festen under Højtidsstævnet, hvor Oldermanden hilser gæsterne velkomne. Der er i 2005 tilføjet en Knudsdue på lågets top.


Hver oldermand vil få anbragt sit navn på et vedhæng, der påsættes bægeret


 



Gildenålen


Gildenålen udleveres til recipienterne ved optagelsen i Sct. Knudsgildet.


Den skal bæres ved alle sammenkomster. Oldermanden har bemyndigelse til at idømme mulkt, hvis ikke dette efterkommes.

Forsølvet rose


Rosen, som ved genindvielsen blev lagt på Knud Lavards grav i Sct. Bendts kirke, blev efterfølgende forsølvet af Knudssøster og Klenodiebevarer Helle Jørvad Lund.


Under Højtidsfest-ceremonien i kirken ligger rosen på Knud Lavards grav som en gestus overfor gildets værnehelgen.


Pokalbæger i sølv


Det blev givet gildet af alle Sct. Knuds Gilder i forbindelse med gildets indvielse den 7. januar 2003. Alle gildernes navne er indgraveret i bægeret.


Bægeret anvendes i forbindelse med kåringen af Papegøjekonge og –dronning samt Majgreven i forbindelse med papegøjeskydningen.

Duen som symbol


Gildets motto er: "I fred og samdrægtighed".


Ved optagelse i gildet fremsiger recipienterne dette motto, og ved starten af højtidsfesten sænkes duen over bordet som symbol på, at når knudssøstre og -brødre er samlet, sker det i "Fred og samdrægtighed."


2 ikoner


Ikonmaler Siegfried Fuhrmann fra Knudsgildet i Flensborg har givet disse to meget smukke ikoner til Sct. Knuds Gilde i Ringsted.


Ved højtidsfesten i Sct. Bendts kirke står ikonerne på hver side af døbefonden og er medvirkende til at skabe den højtidelige middelalderlige stemning, der er i kirken under højtideligheden.

Næste arrangement: Tur til Ystad

 

Afholdte arrangementer


Papegøjeskydning den 16. juni

(Se vinderne fra 2003 – 2019)

















Hvad gør det, at det regnede kraftigt om lørdagen, når teltet blev sat op om fredagen, og papegøjeskydningen fandt sted om søndagen. Begge dage havde vi det dejligste sommervejr.

I år havde gilderådet efterlyst arbejdskraft til det praktiske arbejde, så både opsætning og nedtagning af teltet gik særdeles gnidningsfrit. – Stor tak til alle hjælpere!

38 knudssøstre og brødre med enkelte gæster deltog i arrangementet, hvor vi altid følger det samme koncept. Dog var der nogen bekymring vedr. klokkeringningen, idet der var et hvepsebo i klokken. Hvor det var blevet af, er uklart, for Ruth Simonsen ringede kraftigt, da vi med gildets fane og de søstre og brødre, der bar deres flotte middelalderdragter forrest, gik i optog om til korset. Her holdt oldermand, Michael Jensen sin traditionelle tale om Knud Lavard, og der blev lagt en buket ved korset.

Derefter var tiden kommet, hvor skydekonkurrencen kunne begynde. De enkelte deltageres skydeevner blev fulgt opmærksomt, og nogle måtte tåle ”velmente” kommentarer, mens de koncentrerede sig. I damerækken var konkurrencen hård. To søstre måtte ud i omskydning, da de begge havde ramt fuglen 4 ud af 5 gange. Det blev Birthe Frilund, der blev den endelige vinder. Hos brødrene var det Kim Markersen, der var alene om at placere 4 pile i fuglen. I gæsterækken var der også stor spænding, men efter et par omskydninger, stod Ivan Liljebæk tilbage som sikker vinder.

Herefter fulgte sejrsceremonien, hvor vinderne blev hyldet under den grønne ”løvbue”. Der blev drukket champagne, og vinderne fik en fin grøn sløjfe med en lille papegøje samt en flaske Sct Knudsvin.

Hermed var den vigtigste del af arrangementet slut, men der gik ikke mange minutter før der stod en overdådig buffet klar. Ved første blik tænkte de fleste nok, at al den mad får vi ikke spist, men alt var så spændende og lækkert, at de fleste fade stod tomme tilbage. Ifølge gammel skik skal vinderne af skydningen give en tønde god øl, og det gjorde de naturligvis også med stor glæde. Som noget helt nyt havde 1. stolsbroder Mogens Larsen sørget for, at der var skrevet en sang om papegøjeskydningen. Da den var sunget, blev der givet udtryk for, at den bør synges fremover under frokosten, så pludselig var der måske skabt en ny tradition?

 

 Byrundtur i Helsingør lørdag den 25. maj
















Turen foregik i privatbiler, og desværre var det temmelig koldt, da vi mødtes ved Sct. Bendts Kirke. Vores guide mødte os på en parkeringsplads tæt centrum af Helsingør. Han var en livlig og meget snaksalig person, der straks gik i gang med byrundturen. Det foregik ved, at han gik baglæns ned ad gaden, mens han fortalte. Det havde den fordel, at han kunne se os hele tiden! Det viste sig hurtigt, at han havde et godt kendskab til middelalderens historie, som han flettede ind i sin fortælling om alle de smukke gamle huse, vi så. Flere af gaderne er præget af de gamle bindingsværkshuse, hvor langt de fleste er meget velholdt.

Men vores guide tog os også med til havneområdet, hvor han fortalte om, hvordan man har bevaret det gamle skibsværfts bygninger samtidig med, at der omkring det er opført en meget moderne facade ud mod vandet med Kronborg i baggrunden.

Lige pludselig opdagede vi, at solen kom frem, og vi stod udenfor den café, hvor vi skulle spise frokost. 2½ times vandring med en meget engageret guide var slut.  


Helsingørs historie
















33 knudssøstre og brødre med gæster havde tilmeldt sig til foredraget.

Peter M.M. Christiansen, som er ansat på Helsingør Museum, holdt et levende og spændende foredrag, hvor han berørte mange elementer af byens historie.

Fra at være en ubetydelig lille samling huse begyndte Helsingør først at vokse med Øresundstoldens indførelse i 1429. I den forbindelse hørte vi, hvad kongen gjorde for at sikre sejladsen gennem Øresund.

Historien, der knytter sig til Karmeliterklostret, fik vi naturligvis også fortalt. De hvide munke havde bl.a. pligt til at tage sig af syge og sårede sømænd, ligesom klosteret fik del i de penge, der kom ind ved øresundstolden.

Sildefiskeriet blev naturligvis også omtalt, selv om det var områderne længere mod syd, der nød godt af de enorme mængder af fisk, der blev fanget.

Krigen med svenskerne gik hårdt ud over Helsingør. Den mur, som Christian den  4. havde bygget rundt om byen, blev delvist ødelagt sammen med en stor del af byen.

Det, foredragsholderen kaldte ”Byens vilde liv”, blev også omtalt. Helsingør blev besøgt af sømænd fra stort set hele verden med, hvad det medførte i byens natteliv.

Hekseri og afbrænding af de ulykkelige kvinder er også et kapitel af Helsingørs historie, som Peter Christiansen kom ind på. Han fortalte, at hekseprocesser var ret almindelige i byen og gav flere eksempler på, hvordan kvinderne reagerede på den tortur, de blev udsat for.

Som afslutning på foredraget så vi en del billeder fra de smalle gader, hvor man stadig kan se smukke gamle huse med bindingsværk og flotte udskæringer – bl.a. den karakteristiske ”helsingørbue” og de særprægede ”reklameskilte” over dørene.

Foredraget var en fin optakt til Sct. Knudsgildets udflugt til Helsingør den 25. maj, hvor der er planlagt en guidet byvandring.

Knudssøster Inger Astrup overraskede denne gang med et kaffebord i friske forårsfarver.



Foredrag om Sct. Bendts kirke
















Søndag den 10. februar havde gildet indbudt til foredrag om Sct. Bendts kirke, og 35 søstre og brødre med gæster lyttede til 1. stolsbroder Mogens Larsens foredrag, som bl.a. handlede om kirkens oprettelse, udbygning og virke som Valdemarernes begravelseskirke i perioden 1131-1349.

Mogens Larsen kommenterede også de mange navne, som kirken har haft gennem tiderne: ”Vor Frue kirke”, ”Jomfru Marias kirke”, ”Sct. Knuds kirke” samt det nuværende ”Sct. Bendts kirke”.

Desuden fortalte han om den store begivenhed 25. juli 1170, hvor Knud Lavard blev helgenkåret og Valdemar den Stores søn, Knud, blev salvet og hyldet som tronarving.

Kirkens funktion som Landsting og Latinskole i de østlige kapeller blev også nævnt, og endelig viste Mogens Larsen, hvordan latinskoledrengene havde hygget sig med at snitte i munkestolene.

Efter foredraget blev der serveret kaffe og kage på Vandrerhjemmet.

 

Gildestævne den 7. januar















Gildestævnet blev afholdt i sognegården, og var som sædvanligt velbesøgt. Inden der blev taget hul på dagsordenen, holdt oldermand emeritus, Knud Thirup et foredrag om knudsgilderne gennem tiderne. Det var både spændende og meget informativt, selv om gilderne blev oprettet i en tid, hvorfra man ikke har megen sikker dokumentation.

Oldermand, Michael Jensen, gennemgik i hovedtræk de arrangementer, der havde været afholdt i 2018. Han udtrykte stor tilfredshed med fremmødet og glædede sig over, at Sct. Knuds Gildet i Ringsted nu har 78 søstre og brødre. Han rettede en speciel tak til Britta Agerskov for flotte blomsterdekorationer til højtidsfesten samt en tak til Inger Astrup for hendes store arbejdsindsats mht. kaffebord ved

relevante arrangementer.

Skatmesteren gennemgik regnskab og budget. Gildet har en god økonomi, så kontingent og indmeldelsesgebyr er fortsat det samme som tidligere år.

Knudssøster, Birthe Frilund, og knudsbroder, Peter Kock havde valgt at træde ud af gilderådet. I deres sted blev knudsbroder Niels Erik Jensen valgt til skatmester og knudsbroder Kim Markersen blev valgt til overceremonimester, idet den tidligere

overceremonimester, Mogens Larsen gerne ville fortsætte i gilderådet som 1.stolsbroder.

Under punktet eventuelt blev der stillet spørgsmål til gilderådet, som vil blive taget op på kommende møde.

Knudssøster Inger Astrup havde som sædvanligt forberedt et overdådigt kaffebord.

 

Gåsegilde den 9. november















51 knudssøstre og brødre med gæster havde tilmeldt sig det årlige gåsegilde. Det var det største deltagerantal nogensinde, men gildet vokser heldigvis også. I dag – 15 år efter at Sct. Knuds Gilde i Ringsted blev genindviet - er vi 78 søstre og brødre.

Der er aldrig spænding om menuen. Det er altid den samme: Stegt gås og svinekam til de få, der har ”gåseallergi” samt æblekage. Arrangørerne er dog altid spændte på, om gåsen er gennemstegt!I

”Fars julevise” blev traditionen tro sunget. Den handler om gåsen, der nyder det frie liv på marken indtil den bliver fanget, slagtet og ligger veltilberedt på tallerkenen med lækkert tilbehør – klar til at blive spist.

 Knudsbroder Mogens Larsen fortalte gåsevittigheder mm, mens der blev kæmpet i køkkenet for at få gang i opvaskemaskinen.

Aftenens højdepunkt var, da oldermand, emerita, Karen Adrian fortalte om det arbejde, der lå forud for genindvielsen af Sct. Knuds Gilde i Ringsted. Karen spillede selv en vigtig rolle i hele processen fra tanken om et knudsgilde i Ringsted opstod, til det blev en realitet i 2003. I dag er Karen Adrian æresmedlem af vores gilde – en udnævnelse hun virkelig har gjort sig fortjent til! (Læs evt. om gildets historie på hjemmesiden).

Gåsegildet er det sidste arrangement i 2018, og brødre og søstre kan glæde sig til program over næste års arrangementer, som uddeles på Gildestævnet den 7. januar.

 

Højtidsfest den 13. oktober

 













Det årlige højtidstævnet og den efterfølgende fest blev igen i år en stor succes. 77 brødre og søstre deltog - heraf en del svenske gæster samt 7 recipienter. Damerne nød den dejlige løvfaldssommerdag, mens herrerne havde det varmt i deres sorte kjolesæt. Med de nyoptagne brødre og søstre samt et ægtepar fra malmøgildet, der har ønsket at blive overflyttet til Sct. Knudsgilde i Ringsted, er vi nu 78 knudsbrødre og -søstre.

Det gregoriansk herrekor, knudssøster Marianne Pedersens spil på både orgel og flygel, samt tidligere operasanger, Holger Bak, og ikke mindst vores flotte, historiske kirke dannede den perfekte ramme om ceremonien.

Efter optagelsen var der fest i logen på Teglovnsvej, hvor overceremonimester Mogens Larsen havde ansvaret for, at alt foregik som foreskrevet. Duen blev hejst som symbol på, at ”fred og samdrægtighed” må herske, oldermand, Michael Jensen, bød velkommen og præsenterede repræsentanterne fra de andre gilder. Gildeskriver, Grethe Larsen, holdt tale for de nye søstre og brødre og bød dem velkommen i Sct. Knuds Gilde i Ringsted. Nyoptagne knudssøster, Hanne Breining, takkede for optagelsen på de nye søstre og brødres vegne.

Det er en fast tradition, at dronning Margrethe modtager en hilsen fra gildet, og når majestætens svar er nået frem, bliver det læst op, og Kong Christian som blev sunget efterfulgt af et 9-foldigt leve for dronningen.

Efter middagen dansede alle deltagerne kædedans til sangen med de 21 vers om Knud Lavard. Derefter var der dans til efter midnat.

 

Udflugt til Landskrona den 18. august













 

Det var en rigtig stor oplevelse at deltage i papegøjeskydningen i Landskrona. Citadellet, eller Landskrona Slot, som har en historie helt tilbage til 1549, dannede den perfekte ramme. Flot og velholdt ligger de gamle bygninger midt i byen omgivet af voldgrave.

 Vi mødte svenskerne i slotsgården, hvor de tog rigtigt godt imod os. Alle deltagerne blev budt et glas vin, hvorefter vi skulle stille op på to rækker. Damerne skulle træde lidt frem for at vores hatte kunne blive vurderet med det formål at finde den sjoveste/flotteste. Det var et meget festligt syn at se alle de forskellige hatte, og man følte lidt, at men deltog i en ”skønhedskonkurrence”.

Selve skydningen foregik som vi kender det, blot med den forskel, at vi kun fik 3 skud hver, og der var ingen prøveomgang. Søster Herdis var i topform, så hun deltog i omskydningen sammen med 2 svenske damer. Her var Herdis også suveræn, men hun kunne ikke kåres som vinder, da hun jo var gæst. Knudsbroder Niels Skovgaard gjorde ligeledes vores gilde ære, idet han vandt gæsteskydningen for herrer.

Der var rejst et stort telt, hvor stort set alle sad og hyggede sig, mens der blev skudt. Det undrede mig, at der var så lidt interesse for, hvordan deltagerne skød, men da resultaterne skulle annonceres, var der naturligvis stor opmærksomhed.

I teltet spiste svenskerne deres medbragte mad, mens der var en picnickurv til os. Omkring kl. 18 sluttede arrangementet, og hjemturen kunne begynde.

Desværre var vi kun 14 brødre og søstre fra Ringsted, men vi var helt enige om, at selv om der havde været flere misforståelser og fejl i tilrettelæggelsen helt op til selve dagen, havde vi en dejlig dag i Landskrona, som vi meget gerne havde delt med mange flere knudssøstre og –brødre.