klenodier

Næste arrangement:

 

Udflugt til Landskrona 18. august

 

Afholdte arrangementer

 

Papegøjeskydning 10. juni

På den sidste fantastiske sommerdag i denne omgang blev papegøjeskydningen 2018 afholdt på Knudsengen. 36 knudssøstre og brødre samt kommende recipienter og gæster mødte op med godt humør. Traditionen tro gik deltagerne med dannebrog og knudsfanen først forbi klokkestablen, hvor Ruth Simonsen ringede, ud til Knud Lavards kors. Oldermanden opfriskede i sin tale dramaet, der fandt sted i Haraldsted Skov i 1131, og der blev lagt en buket ved foden af korset samt afholdt et øjebliks stilhed.

Selv om der er mulighed for at træne sine færdigheder i bueskydningens kunst før selve skydningen, må man konstatere, at en hane og hans mage levede livet farligt, da de nærmede sig skydeområdet.

På damesiden var det de unge søstre, der viste deres kunnen. Da undertegnede var så heldig at sætte 3 pile ind, følte jeg mig sejrssikker, indtil knudssøster Nina Lindegaard Jensen brillerede med 4 pile. Men så viste knudssøster Marja-Leena Rudebeck , hvordan man skyder med bue og pil: Alle 5 pile blev sikkert placeret i papegøjen. Flot og stort tillykke!

Hos brødrene var der lagt op til omskydning mellem knudsbroder, Jens Frilund og oldermand, Michael Jensen, men da Jens Frilund havde vundet skydningen de to seneste år, siger reglerne, at han ikke må vinde tredje år, så Michael Jensen slap for omskydningen og kunne lade sig fejre som vinder.

Hanne Breining og Kurt Larsen vandt gæsteskydningen, hvorefter vinderne blev fejret med champagne mm.

Herefter blev der hurtigt gjort klar til en overdådig buffet med rigtig mange lækkerier. Ja, en knudssøster udbrød: ”Det her kunne serveres til højtidsfesten!”

Jeg tror, alle kørte hjem med følelsen af, at det havde været et særdeles hyggeligt arrangement. En stor tak for hjælpen med at tage teltet ned, og i år var der ingen, der havde glemt noget!

 

 

Besøg i Korsør

 

 

Forventningerne var store til at møde knudsbroder Helge Torm på fæstningen i Korsør efter at have overværet hans foredrag tidligere på foråret. 36 knudssøstre og –brødre med gæster havde tilmeldt sig den historiske tur til Korsør, hvor vi om formiddagen skulle se fæstningsområdet og høre om stedets historie og betydning i Middelalderen. Helge Torm fortalte levende og inspirerende om bl. a fæstningstårnet, den imponerende magasinbygning og kommandantboligen. Foredraget sluttede med en tur rundt på voldanlægget, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over fiskerihavnen, det tidligere færgeleje, hvor der i dag er bygget lejligheder og sidst men ikke mindst til Storebæltsbroen i baggrunden.

Der blev spist frokost på ”Madam Bagger”, og vi kunne naturligvis ikke betræde dette sted, uden at Helge Torm fortalte historien om Hedevig Johanne Bagger, en kendt kvinde i Korsør i 1700-tallet. Efter en pause i hyggelige omgivelser var deltagerne klar (enkelte skulle dog lige have en is) til en byrundtur, hvor vores guide førte os gennem gader, hvor velholdte, hyggelige gamle huse og købmandsgårde ligger på stribe. Igen delte Helge Torm sin enorme historiske viden med os, da han fortalte om livet i byen, bygningernes funktion, bygherrerne osv.

Da vi tog afsked midt på eftermiddagen var alle mætte af indtryk, og vi var enige om, at Korsør er absolut et besøg værd.

 

Foredrag med Helge Torm

 

Knudsbroder, cand.mag., Helge Torm leverede et særdeles levende og spændende foredrag om Korsør Fæstning. Han har skrevet en bog om fæstningen, som udkom i 2016, og foredraget gav ham mulighed for at genopfriske sin viden om emnet, som han udtrykte det.

Fæstningens alder kendes ikke præcist, men de mange slides med kort og tegninger over anlægget viste en historie, der går ca. 700 år tilbage. Helge Torm fortalte om de enkelte bygningers funktion og restaurering eller nedrivning op til i dag. Overraskende var det at høre, det var svenskerne, der byggede voldanlægget under svenskekrigene.

Tårnet er også den mest iøjnefaldende del af fæstningen i dag. Helge Torm påpegede, at det har stor lighed med Kernen i Helsingborg og kan være bygget af Erik Menved, der gav købstadsrettigheder til Korsør i slutningen af 1200-tallet.

I sidste del af foredraget blev en række kendte personer, som har haft betydning for fæstningsanlægget eller skrevet om det i litteraturen, nævnt.

38 knudssøstre og –brødre samt gæster havde en meget udbytterig aften som appetitvækker til udflugten til Korsør den 13. maj.

 

Foredrag med Sigurd Kværedrup

 

Den historiske interesse er stor i Ringsted. Det så man tydeligt den 21. februar, hvor Sct. Knuds gilde i Ringsted havde indbudt til foredrag med knudsbroder Sigurd Kværndrup. 52 søstre og brødre med gæster lyttede intenst til legenden om Knud Lavard samt en analyse af, hvorfor han blev erklæret helgen af paven.

Historien om Knud Lavards liv er nok kendt for de fleste, men i løbet af foredraget blev det bl.a. betonet, at hans skæbne kan sammenlignes med hvedekornet, der falder i jorden, dør og derved bærer mange fold. Det blev netop Knud Lavards slægt, der i mange, mange år kom til at regere Danmark.

Det blev en spændende aften med Sigurd Kværndrup, der øste af sin store viden om en af middelalderens mest berømte skikkelser.

Efterhånden er et veldækket kaffebord med knudssøster Inger Astrup som hovedansvarlig blevet en tradition ved arrangementer i Sct. Knuds Gilde i Ringsted, og den 21. februar var ingen undtagelse.

 

Gildestævne den 7. januar 2018

 

46 søstre og brødre deltog i det årlige gildestævne. Det er dejligt, at så mange har lyst til at møde gilderådet for at høre om ”Året der gik” mht. arrangementer og økonomi. Det er ligeledes dagen, hvor man har mulighed for at spørge ind til forskellige problemstillinger, stille forslag og lytte til, hvad brødre og søstre bidrager med.

Oldermand, Michael Jensen, gjorde status over året 2017. Det havde været et godt år med gode arrangementer og stor opbakning fra gildets søstre og brødre. Desværre havde der af forskellige årsager været en lille afgang fra gildet, så Oldermanden opfordrede alle til at medvirke til udbrede kendskabet til Sct. Knuds Gilde i Ringsted og skaffe recipienter til kommende højtidsstævne.

Beretningen blev taget til efterretning, og regnskab og budget blev godkendt med applaus.

Knudssøster Inger Astrup havde som sædvanligt forberedt et overdådigt kaffebord med boller og flere slags hjemmebagte kager. Det sætter alle i gildet stor pris på!

 

Gåsegilde den 11. november

 

Det årlige gåsegilde blev i 2017 afholdt på selve mortensaften. Alligevel var der 43 brødre og søstre med gæster, der deltog i arrangementet. Som noget nyt var gåsegildet henlagt til Ringsted kulturhus, hvor der er fine faciliteter med nyrenoveret køkken og café.Gillerådet mf. mødte i god tid for at dække bord, og her er det en stor hjælp, at knudssøster Inger Astrup møder med duge, lys, servietter mv. Gåsestegen (og flæskesteg) blev leveret fra sparkøbmanden i Borup, og kl. 18 kunne vi alle sætte os til et veldækket bord. Traditionen tro blev der serveret æblekage til kaffen.Knudsbroder Erling Skovdal sang for på Gåsevisen, og senere på aftenen underholdte han os med at spille nogle numre på sin trompet. Knudsbroder Mogens Larsen fortalte om historien bag Mortensaften, og knudssøster Grethe Larsen viste billeder fra brødre og søsters besøg i Sct. Knudsgildet i Flensborg.Sct. Knuds Gilde i Ringsted har i de senere år fået mange nye søstre og brødre, og det er dejligt at se, de møder flittigt op til de forskellige arrangementer, så der bliver en god blanding af nye og ældre deltagere.

 

Højtidsfest den 7. oktober

Der var 68 søstre og brødre til at overvære den højtidelige og flotte optagelsesceremoni i Sct. Bendts Kirke. Regnen kunne ikke spolere feststemningen og forventningerne hos de 9 recipienter, der i år havde søgt om optagelse i Sct. Knuds Gilde i Ringsted, således at vi i alt er 75 søstre og brødre.

Det gregoriansk herrekor, knudssøster Marianne Pedersens spil på både orgel og flygel, samt tidligere operasanger, Holger Bak, og ikke mindst vores flotte, historiske kirke dannede den perfekte ramme om ceremonien.

Efter optagelsen var der fest i logen på Teglovnsvej, hvor overceremonimester Mogens Larsen havde ansvaret for, at alt foregik som foreskrevet. Duen blev hejst som symbol på, at ”fred og samdrægtighed” må herske, oldermand, Michael Jensen, bød velkommen og præsenterede repræsentanterne fra de andre gilder. 1. stolsbroder, Leif Pedersen holdt tale for de nye søstre og brødre og bød dem velkommen i Sct. Knuds Gilde i Ringsted. Nyoptagne knudsbroder Bjarne Dinesen takkede for optagelsen på de nye søstre og brødres vegne.

Det er en fast tradition, at dronning Margrethe modtager en hilsen fra gildet, og når majestætens svar er nået frem, bliver det læst op, og i år var det Kong Christian som blev sunget efterfulgt at f et 9-foldigt leve for dronningen.

Efter middagen dansede alle deltagerne kædedans til sangen om Knud Lavard. Det forekommer meget let at træde 3 skridt til venstre og 1 til højre, men alligevel… Derefter var der dans til efter midnat.

 

Udflugt til Tumathorp den 26. august

 

Allerede kl. 8 kørte 17 knudssøstre og brødre samt en enkelt gæst Fra Sct. Bendts Kirke. Det første og vigtigste, vi lærte på turen, var, at den by, vi skulle til, slet ikke hedder Tumathorp, men Tommar, og det var det, der var årsagen til at gps’en ikke ville hjælpe os.

Det viste sig, at Tommar blot er en mindre landsby. Efter at have drukket den velfortjente formiddagskaffe med masser af wienerbrød samt svensk hjemmebag fik vi et rigtigt godt foredrag af knudsbroder Holger Bak. Han fortalte levende om hvordan de hvidklædte munke, præmonstratensere, fra hovedklostret Prémontré i Frankrig kom til Tommar. I dag er der udgravet en mindre del af klosteret. Derefter besøgte vi et lille museum med effekter fundet ved udgravningen af klosteret. Derefter gik vi over gaden til et lille landhus, som i dag også står som museum. Det der gjorde mest indtryk var ”køkkenet”, som blev brugt helt op til 1940 af byens kogekone, som boede i huset.

Vi spiste frokost i det lokale, gilderådet holder deres møder i. Ud over det svenske og danske flag, var der ikke nogen iøjefaldende udsmykning. Der blev serveret en platte med forskellige former for kalkunkød samt flute, og hertil fik vi vand og rødt saftevand.

Efter frokosten kørte vi til det, vi nok havde glædet os mest til: Glimmingehus. Her fik vi en guidet rundvisning, hvor guiden fortalte om stedets historie og de forskellige rums funktion i middelalderen.

Nu glædede vi os nok alle til eftermiddagskaffen. Men nej. Cafeen var lukket: Vi stod på parkeringspladsen, og hurtigt fik vi åbnet for bagagerummene, og fandt frem, hvad der var af vand og sodavand, og jeg havde masser af kringle. Vi havde ingen kniv, så stykkerne blev lidt store, da vi brækkede dem af. En hyggelig afslutning på parkeringspladsen, inden vi skiltes.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

 

 

 

 

 

 

 

Sct. Knuds Gilde i Ringsted

Sct. Knudsgildets klenodier

Oldermandskæde af sterlingsølv

 

Oldermandskæden består af kæde samt vedhæng, der er en kopi af er Gildeseglet fra 1400-tallet. Stampen blev fundet på Bornholm, men befinder sig nu på Nationalmuseet i København.

 

Kopien af gildeseglet blev fremstillet i forbindelse med Knud Lavard Symposium 2002, hvor der blev fremstillet 3 kopier i sølv. 1 kopi befinder sig nu på Ringsted Rådhus, 1 kopi er udstillet i Sct. Bendts Kirke og 1 kopi blev givet til det nye gilde.

 

I 2005 blev der påsat en modvægt på kæden, der har form som en due. Duen er designet og udført af Knudssøster og klenodiebevarer Helle Jørvad Lund. Duen en fremstillet i sterlingsølv.

 

Oldermandskæden er nok det fornemste klenodie, som Sct Knuds Gilde i Ringsted ejer. Den bæres af gildets oldermand ved den årlige højtidsfest, samt når han deltager i højtidsfester i andre gilder.

 

Oldermandskæden overdrages til den nye oldermand ved en kort ceremoni på det gildestævne, hvor oldermandsskiftet finder sted.

 

 

Gæstekæde med vedhæng i tin og med kæde i sølv

 

Vedhænget blev fremstillet i forbindelse med Knud Lavard Symposium 2002. Alle Sct. Knuds Gilder fik under receptionen på Ringsted Rådhus overrakt en tinkopi af seglet.

 

En kopi blev sendt til Dronning Margrethe II efter indvielsen af Sct. Knuds Gilde i Ringsted.

 

Gæstekæden bæres af det medlem af Sct. Knudsgildet, der fungerer som officiel repræsentant for gildet ved en højtidsfest i et andet Sct. Knudsgilde.

 

Kæden ert mere enkel i udformning for at markere forskellen på oldermanden og et almindeligt medlem af gildet.

 

Oldermandsbæger med låg

 

Bægeret blev anskaffet i forbindelse med genindvielsen af gildet.

 

Bægeret benyttes af Oldermanden i forbindelse med festen under Højtidsstævnet, hvor Oldermanden hilser gæsterne velkomne. Der er i 2005 tilføjet en Knudsdue på lågets top.

 

Hver oldermand vil få anbragt sit navn på et vedhæng, der påsættes bægeret

 

 

 

Gildenålen

 

Gildenålen udleveres til recipienterne ved optagelsen i Sct. Knudsgildet.

 

Den skal bæres ved alle sammenkomster. Oldermanden har bemyndigelse til at idømme mulkt, hvis ikke dette efterkommes.

Forsølvet rose

 

Rosen, som ved genindvielsen blev lagt på Knud Lavards grav i Sct. Bendts kirke, blev efterfølgende forsølvet af Knudssøster og Klenodiebevarer Helle Jørvad Lund.

 

Under Højtidsfest-ceremonien i kirken ligger rosen på Knud Lavards grav som en gestus overfor gildets værnehelgen.

 

Pokalbæger i sølv

 

Det blev givet gildet af alle Sct. Knuds Gilder i forbindelse med gildets indvielse den 7. januar 2003. Alle gildernes navne er indgraveret i bægeret.

 

Bægeret anvendes i forbindelse med kåringen af Papegøjekonge og –dronning samt Majgreven i forbindelse med papegøjeskydningen.

Duen som symbol

 

Gildets motto er: "I fred og samdrægtighed".

 

Ved optagelse i gildet fremsiger recipienterne dette motto, og ved starten af højtidsfesten sænkes duen over bordet som symbol på, at når knudssøstre og -brødre er samlet, sker det i "Fred og samdrægtighed."

 

2 ikoner

 

Ikonmaler Siegfried Fuhrmann fra Knudsgildet i Flensborg har givet disse to meget smukke ikoner til Sct. Knuds Gilde i Ringsted.

 

Ved højtidsfesten i Sct. Bendts kirke står ikonerne på hver side af døbefonden og er medvirkende til at skabe den højtidelige middelalderlige stemning, der er i kirken under højtideligheden.