Gildets historie

Næste arrangement:

 

Gildestævne den 7.januar.

 

Afholdte arrangementer

 

Gåsegilde den 9. november

51 knudssøstre og brødre med gæster havde tilmeldt sig det årlige gåsegilde. Det var det største deltagerantal nogensinde, men gildet vokser heldigvis også. I dag – 15 år efter at Sct. Knuds Gilde i Ringsted blev genindviet - er vi 78 søstre og brødre.

Der er aldrig spænding om menuen. Det er altid den samme: Stegt gås og svinekam til de få, der har ”gåseallergi” samt æblekage. Arrangørerne er dog altid spændte på, om gåsen er gennemstegt!I

”Fars julevise” blev traditionen tro sunget. Den handler om gåsen, der nyder det frie liv på marken indtil den bliver fanget, slagtet og ligger veltilberedt på tallerkenen med lækkert tilbehør – klar til at blive spist.

Knudsbroder Mogens Larsen fortalte gåsevittigheder mm, mens der blev kæmpet i køkkenet for at få gang i opvaskemaskinen.

Aftenens højdepunkt var, da oldermand, emerita, Karen Adrian fortalte om det arbejde, der lå forud for genindvielsen af Sct. Knuds Gilde i Ringsted. Karen spillede selv en vigtig rolle i hele processen fra tanken om et knudsgilde i Ringsted opstod, til det blev en realitet i 2003. I dag er Karen Adrian æresmedlem af vores gilde – en udnævnelse hun virkelig har gjort sig fortjent til! (Læs evt. om gildets historie på hjemmesiden).

 

Gåsegildet er det sidste arrangement i 2018, og brødre og søstre kan glæde sig til program over næste års arrangementer, som uddeles på Gildestævnet den 7. januar.

 

 

Højtidsfest den 13. oktober

Det årlige højtidstævnet og den efterfølgende fest blev igen i år en stor succes. 77 brødre og søstre deltog - heraf en del svenske gæster samt 7 recipienter. Damerne nød den dejlige løvfaldssommerdag, mens herrerne havde det varmt i deres sorte kjolesæt. Med de nyoptagne brødre og søstre samt et ægtepar fra malmøgildet, der har ønsket at blive overflyttet til Sct. Knudsgilde i Ringsted, er vi nu 78 knudsbrødre og -søstre.

 

Det gregoriansk herrekor, knudssøster Marianne Pedersens spil på både orgel og flygel, samt tidligere operasanger, Holger Bak, og ikke mindst vores flotte, historiske kirke dannede den perfekte ramme om ceremonien.

 

Efter optagelsen var der fest i logen på Teglovnsvej, hvor overceremonimester Mogens Larsen havde ansvaret for, at alt foregik som foreskrevet. Duen blev hejst som symbol på, at ”fred og samdrægtighed” må herske, oldermand, Michael Jensen, bød velkommen og præsenterede repræsentanterne fra de andre gilder. Gildeskriver, Grethe Larsen, holdt tale for de nye søstre og brødre og bød dem velkommen i Sct. Knuds Gilde i Ringsted. Nyoptagne knudssøster, Hanne Breining, takkede for optagelsen på de nye søstre og brødres vegne.

Det er en fast tradition, at dronning Margrethe modtager en hilsen fra gildet, og når majestætens svar er nået frem, bliver det læst op, og Kong Christian som blev sunget efterfulgt af et 9-foldigt leve for dronningen.

Efter middagen dansede alle deltagerne kædedans til sangen med de 21 vers om Knud Lavard. Derefter var der dans til efter midnat.

 

 

Udflugt til Landskrona den 18. august

 

 

Det var en rigtig stor oplevelse at deltage i papegøjeskydningen i Landskrona. Citadellet, eller Landskrona Slot, som har en historie helt tilbage til 1549, dannede den perfekte ramme. Flot og velholdt ligger de gamle bygninger midt i byen omgivet af voldgrave.

Vi mødte svenskerne i slotsgården, hvor de tog rigtigt godt imod os. Alle deltagerne blev budt et glas vin, hvorefter vi skulle stille op på to rækker. Damerne skulle træde lidt frem for at vores hatte kunne blive vurderet med det formål at finde den sjoveste/flotteste. Det var et meget festligt syn at se alle de forskellige hatte, og man følte lidt, at men deltog i en ”skønhedskonkurrence”.

Selve skydningen foregik som vi kender det, blot med den forskel, at vi kun fik 3 skud hver, og der var ingen prøveomgang. Søster Herdis var i topform, så hun deltog i omskydningen sammen med 2 svenske damer. Her var Herdis også suveræn, men hun kunne ikke kåres som vinder, da hun jo var gæst. Knudsbroder Niels Skovgaard gjorde ligeledes vores gilde ære, idet han vandt gæsteskydningen for herrer.

Der var rejst et stort telt, hvor stort set alle sad og hyggede sig, mens der blev skudt. Det undrede mig, at der var så lidt interesse for, hvordan deltagerne skød, men da resultaterne skulle annonceres, var der naturligvis stor opmærksomhed.

I teltet spiste svenskerne deres medbragte mad, mens der var en picnickurv til os. Omkring kl. 18 sluttede arrangementet, og hjemturen kunne begynde.

Desværre var vi kun 14 brødre og søstre fra Ringsted, men vi var helt enige om, at selv om der havde været flere misforståelser og fejl i tilrettelæggelsen helt op til selve dagen, havde vi en dejlig dag i Landskrona, som vi meget gerne havde delt med mange flere knudssøstre og –brødre.

 

 

Papegøjeskydning 10. juni

På den sidste fantastiske sommerdag i denne omgang blev papegøjeskydningen 2018 afholdt på Knudsengen. 36 knudssøstre og brødre samt kommende recipienter og gæster mødte op med godt humør. Traditionen tro gik deltagerne med dannebrog og knudsfanen først forbi klokkestablen, hvor Ruth Simonsen ringede, ud til Knud Lavards kors. Oldermanden opfriskede i sin tale dramaet, der fandt sted i Haraldsted Skov i 1131, og der blev lagt en buket ved foden af korset samt afholdt et øjebliks stilhed.

Selv om der er mulighed for at træne sine færdigheder i bueskydningens kunst før selve skydningen, må man konstatere, at en hane og hans mage levede livet farligt, da de nærmede sig skydeområdet.

På damesiden var det de unge søstre, der viste deres kunnen. Da undertegnede var så heldig at sætte 3 pile ind, følte jeg mig sejrssikker, indtil knudssøster Nina Lindegaard Jensen brillerede med 4 pile. Men så viste knudssøster Marja-Leena Rudebeck , hvordan man skyder med bue og pil: Alle 5 pile blev sikkert placeret i papegøjen. Flot og stort tillykke!

Hos brødrene var der lagt op til omskydning mellem knudsbroder, Jens Frilund og oldermand, Michael Jensen, men da Jens Frilund havde vundet skydningen de to seneste år, siger reglerne, at han ikke må vinde tredje år, så Michael Jensen slap for omskydningen og kunne lade sig fejre som vinder.

Hanne Breining og Hal Rudebeck vandt gæsteskydningen, hvorefter vinderne blev fejret med champagne mm.

Herefter blev der hurtigt gjort klar til en overdådig buffet med rigtig mange lækkerier. Ja, en knudssøster udbrød: ”Det her kunne serveres til højtidsfesten!”

Jeg tror, alle kørte hjem med følelsen af, at det havde været et særdeles hyggeligt arrangement. En stor tak for hjælpen med at tage teltet ned, og i år var der ingen, der havde glemt noget!

 

 

Besøg i Korsør

 

 

Forventningerne var store til at møde knudsbroder Helge Torm på fæstningen i Korsør efter at have overværet hans foredrag tidligere på foråret. 36 knudssøstre og –brødre med gæster havde tilmeldt sig den historiske tur til Korsør, hvor vi om formiddagen skulle se fæstningsområdet og høre om stedets historie og betydning i Middelalderen. Helge Torm fortalte levende og inspirerende om bl. a fæstningstårnet, den imponerende magasinbygning og kommandantboligen. Foredraget sluttede med en tur rundt på voldanlægget, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over fiskerihavnen, det tidligere færgeleje, hvor der i dag er bygget lejligheder og sidst men ikke mindst til Storebæltsbroen i baggrunden.

Der blev spist frokost på ”Madam Bagger”, og vi kunne naturligvis ikke betræde dette sted, uden at Helge Torm fortalte historien om Hedevig Johanne Bagger, en kendt kvinde i Korsør i 1700-tallet. Efter en pause i hyggelige omgivelser var deltagerne klar (enkelte skulle dog lige have en is) til en byrundtur, hvor vores guide førte os gennem gader, hvor velholdte, hyggelige gamle huse og købmandsgårde ligger på stribe. Igen delte Helge Torm sin enorme historiske viden med os, da han fortalte om livet i byen, bygningernes funktion, bygherrerne osv.

Da vi tog afsked midt på eftermiddagen var alle mætte af indtryk, og vi var enige om, at Korsør er absolut et besøg værd.

 

Foredrag med Helge Torm

 

Knudsbroder, cand.mag., Helge Torm leverede et særdeles levende og spændende foredrag om Korsør Fæstning. Han har skrevet en bog om fæstningen, som udkom i 2016, og foredraget gav ham mulighed for at genopfriske sin viden om emnet, som han udtrykte det.

Fæstningens alder kendes ikke præcist, men de mange slides med kort og tegninger over anlægget viste en historie, der går ca. 700 år tilbage. Helge Torm fortalte om de enkelte bygningers funktion og restaurering eller nedrivning op til i dag. Overraskende var det at høre, det var svenskerne, der byggede voldanlægget under svenskekrigene.

Tårnet er også den mest iøjnefaldende del af fæstningen i dag. Helge Torm påpegede, at det har stor lighed med Kernen i Helsingborg og kan være bygget af Erik Menved, der gav købstadsrettigheder til Korsør i slutningen af 1200-tallet.

I sidste del af foredraget blev en række kendte personer, som har haft betydning for fæstningsanlægget eller skrevet om det i litteraturen, nævnt.

38 knudssøstre og –brødre samt gæster havde en meget udbytterig aften som appetitvækker til udflugten til Korsør den 13. maj.

 

Foredrag med Sigurd Kværedrup

 

Den historiske interesse er stor i Ringsted. Det så man tydeligt den 21. februar, hvor Sct. Knuds gilde i Ringsted havde indbudt til foredrag med knudsbroder Sigurd Kværndrup. 52 søstre og brødre med gæster lyttede intenst til legenden om Knud Lavard samt en analyse af, hvorfor han blev erklæret helgen af paven.

Historien om Knud Lavards liv er nok kendt for de fleste, men i løbet af foredraget blev det bl.a. betonet, at hans skæbne kan sammenlignes med hvedekornet, der falder i jorden, dør og derved bærer mange fold. Det blev netop Knud Lavards slægt, der i mange, mange år kom til at regere Danmark.

Det blev en spændende aften med Sigurd Kværndrup, der øste af sin store viden om en af middelalderens mest berømte skikkelser.

Efterhånden er et veldækket kaffebord med knudssøster Inger Astrup som hovedansvarlig blevet en tradition ved arrangementer i Sct. Knuds Gilde i Ringsted, og den 21. februar var ingen undtagelse.

 

Gildestævne den 7. januar 2018

 

46 søstre og brødre deltog i det årlige gildestævne. Det er dejligt, at så mange har lyst til at møde gilderådet for at høre om ”Året der gik” mht. arrangementer og økonomi. Det er ligeledes dagen, hvor man har mulighed for at spørge ind til forskellige problemstillinger, stille forslag og lytte til, hvad brødre og søstre bidrager med.

Oldermand, Michael Jensen, gjorde status over året 2017. Det havde været et godt år med gode arrangementer og stor opbakning fra gildets søstre og brødre. Desværre havde der af forskellige årsager været en lille afgang fra gildet, så Oldermanden opfordrede alle til at medvirke til udbrede kendskabet til Sct. Knuds Gilde i Ringsted og skaffe recipienter til kommende højtidsstævne.

Beretningen blev taget til efterretning, og regnskab og budget blev godkendt med applaus.

Knudssøster Inger Astrup havde som sædvanligt forberedt et overdådigt kaffebord med boller og flere slags hjemmebagte kager. Det sætter alle i gildet stor pris på.

 

 

 

 

 

 

 

Sct. Knuds Gilde i Ringsted

Middelalderen

Knudsgildernes historie begynder ganske nær ved Ringsted, i Haraldsted Skov, hvor Knud Lavard blev myrdet den 7. januar 1131 af sin fætter Magnus. Gilderne selv er omtalt første gang i et brev fra kong Valdemar den Store omkring 1170, og da som en eksisterende og veletableret organisation (jf Carl-Gustaf Andréns indledning). Hvad var der sket i løbet af disse fyrre år?

 

Knud Lavard indtog en vigtig rolle som hertug af Slesvig, hvorfra han førte krig ind i Holsten og de hedenske vendiske områder langs Østersøen. I 1127 blev han indsat som konge over det vendiske folk abodritterne af hertug Lothar (den senere tyske kejser) og kom på den måde til at tjene to herrer, den danske kong Niels og den tyske fyrste Lothar. Da Niels’ søn lokkede Knud i baghold, kan det have skyldtes angst for en rival til tronen, en angst for tysk sæd og skik, eller såmænd bare stridigheder mellem forskellige danske stormandsfraktioner (jf Lars Hermanson 2000).

 

I første omgang blev Knud begravet i Haraldsted, men hurtigt overført til Ringsted, hvor Erik Emune i 1135 byggede et stort kloster til at rumme hans jordiske levninger. Allerede på det tidspunkt var der mirakler ved Knuds grav, og der var et præsteskab til at varetage liturgien og samle beretninger om Knuds liv og undergerninger. I det små har disse præster dannet de første spirer til knudsgilderne.

 

I 1146 forsøgte kong Svend Grathe og den unge Valdemar, Knuds søn, at sætte Knuds knogler på højalteret i klosterkirken i Ringsted, det vil sige give ham en officiel placering som helgen, hvad ærkebiskop Eskil nu protesterede imod af administrative grunde. Kun paven burde helgenkåre, ikke kongen. Omkring 1158 gav cisterciensermunkene i Esrom 2 mark guld – en formidabel sum – til udsmykning af Knuds skrin i kirken i Ringsted. Begge dele viser, at der var en levende kult for Knud i Ringsted, som Valdemar støttede aktivt. Den kan have været organiseret som et gilde med regelmæssige møder, bønner og gudstjenester for Knud. En eller anden organisation har der været, for på et tidspunkt centraliserede Valdemar knudsgilderne i hele sit rige og lægger dem under Ringsted, så de alle skulle betale en årlig sum til hovedgildet. Det er formodentlig sket omkring 1170, da Knud blev pavelige helgenkåret. I 1231 mødtes oldermændene og reviderede skråen for gildet i Ringsted, men vi har desværre ikke bevaret dens indhold.

 

Vi ved forbløffende lidt om, hvad gildet i Ringsted så egentlig har lavet i løbet at middelalderen. Det har eksisteret og været betydeligt nok til at have sit eget segl, som kendes fra både slutningen af 1200-tallet og fra 1400-tallet, men gildet er nævnt bemærkelsesværdigt få gange. Det har formodentlig forbindelse til, at knudsgilderne helt fra begyndelsen etablerede sig i kystbyer og dannede et Østersøomspændende netværk af handlende, måske også af krigere. Ringsted har simpelthen været isoleret geografisk i det netværk og har haft sin eneste eksistensberettigelse i at varetage kulten ved skytshelgenens grav. En del af det arbejde har bestået i at have ansvaret for relikvier fra helgenen. Vi må regne med, at de mange knudsaltre, som gilderne overalt i Norden har oprettet og betalt gudstjenester ved, alle har haft et ægte knudsrelikvie i alterbordpladen. Da biskop Gotskalk Ahlefeld i 1513 åbnede Knuds grav i Ringsted for at få relikvier til domkirken i Slesvig, var den nærmest tom.

 

Fra Ringsted stammer også ”Skuespillet om Sankt Knud Hertug”, som må stamme fra senmiddelalderen og står på et mellemtrin mellem de middelalderlige helgenlegender og moderne skuespil og tyder på, at historien om Knud Lavard og mordet på ham er blevet opført regelmæssigt, måske i forbindelse med hans helgenfest.

 

Ved Reformationen blev Knudsgildet i Ringsted nedlagt, uden at vi kender de nærmere omstændigheder. Knud Lavards hovedskal blev opbevaret i Sankt Bendts kirke, indtil den blev givet af Corfitz Ulfeldt som gave til den katolske franske konge i første halvdel af 1600-tallet. (Lars Hermanson, Släkt, vänner och makt. En studie av elitens politiska kultur i 1100-talets Danmark, Göteborg: Historiska Institutionen 2000).

 

Middelalderåret i Ringsted 1999 Fortalt af Karen Adrian

 

I sommeren 1999 besøgte Knudsbroder Harald Anderson og Knudssøster Karin Anderson Ringsted, som guider for en grupperejse senere i august måned for Sct. Knuts Gille i Ronneby. De søgte som naturligt er informationer og hjælp på Ringsteds turistbureau. Herved kom jeg for første gang i kontakt med institutionen Sct. Knuds Gilde. Fra turistbureauets side arrangerede vi besøg til Sommerspillet 1999, hvor man i anledning af Middelalderåret opførte ”Kildens kraft”, der beskrev mordet på Knud Lavard i Haraldsted den 7. januar 1131. I forbindelse med besøget arrangerede vi ligeledes rundvisning ved Knud Lavards kapelruin ved middelalderhistorikeren Kurt Villads Jensen. Dette besøg skabte en varig og varm forbindelse mellem Ringsted og Ronneby.

 

I forsommeren 2000 aflagde Kurt Villads Jensen, Bodil Heiede Jensen, Søren Pind og Karen Adrian besøg hos Harald og Karin Anderson: Den herlige og engagerede snak gjorde at ved et senere besøg kort efter, hvor Søren Pind og Karen Adrian igen besøgte Andersons i Ronneby gav Harald Anderson og Karen Adrian hinanden hånd på, at nu skulle der arbejdes på at få modergildet i Ringsted vakt til live. Vi planlagde i korte træk et arrangement, hvor alle Knudbrødre og Knudssøstre havde mulighed for at møde hinanden, og hvor historieformidling på højt niveau om Knudsgilder og middelalderen ville være samlingspunktet.

 

Knud Lavard Symposium 2002

 

Fortalt af Karen Adrian

 

Den 14. – 15. september 2002 løb dette spændende arrangement af stablen. Harald Anderson havde med sin utrættelige iver skabt stor interesse i Knudsgilderne i Sverige og Flensborg. Lidt over 200 Knudsgildebrødre og –søstre fra alle daværende gilder satte hinanden stævne i Ringsted denne weekend. Det var endog første gang alle Knudsbrødre og –søstre kunne deltage i et fællesarrangement.

 

Der deltog alt i alt ca. 285 personer. Så Knudsgilderne satte deres absolutte præg på arrangementet.

 

Programmet startede kl. 10.00 med modtagelse af Oldermænd og Oldfruer samt indbudte diplomater på Ringsted Rådhus af Borgmester Benny Christensen. Hvert gilde fik en kopi i tin af seglet fra Sct. Knuds Gildet i Ringsted samt en CD-rom med billeder af Sct. Bendts kirke. Efter receptionen fortsatte programmet i Sct. Bendts kirke, hvor resten af deltagerne afventede. Borgmester Benny Christensen åbnede Symposiet, hvorefter organist Søren Gleerup Hansen afholdte et foredrag om musikken i middelalderen. Dernæst sang korensemblet ”4 mand høj” Knud Lavard Messe. Efter programmet i kirken gik alle deltagerne i procession med Dannebrog forrest efterfulgt af gildebannere gennem Nørregade op til Ringsted Teater- & Kongrescenter, hvor resten af arrangementet blev afholdt.

 

Eftermiddagens program, som Kurt Villads Jensen styrede med kyndig hånd bød på følgende foredrag: Kurt Villads Jensen: Sjællands Jerusalem, Ringsted som korsfarerby, Lars Bisgaard: Gilder, lav og broderskaber i Middelalderen, Per-Oluf Sjöstrand: Åland och omvärden under äldre medeltiden.

 

Aftenens program bestod af en herlig Middelalderbuffet, dernæst underholdning af middelaldermusik og sang ved emsemblet ALBA, samt middelalderdans ved danseinstruktør Jørgen Schou Pedersen. Et mageløst skue med alle de lystige deltagere, hvor mange deltagere fra gilderne mødte op i middelalderdragter.

 

Næste morgen bød programmet på foredrag og lysbilleder ved Anu Mänd om St. Canute Guild in Tallinn. Leif Søndergaards foredrag handlede om ”Da Knudsbrødrene skød papegøjen”. Foredragsrækken blev afsluttet med Carl-Gustav Andrén, der fortalte om ”Knutsgillena under 800 år”.

 

Efter foredragene var der ekskursion til Knud Lavards kapel og Vigersted kirke, hvor henholdsvis Kurt Villads Jensen og Bodil Heiede Jensen berettede om de historiske steder.

 

Forarbejdet til Ringstedgildets genindvielse

 

Efter Symposiet tog Karen Adrian initiativ til at få et Knudsgilde genindviet i Ringsted. I nært samarbejde med Harald Anderson, Ronneby og Anders Svenningsen, oldermand for gildet i Lund fik man sammenfattet en gildeskrå og ritualbeskrivelse, der har specielle træk for Ringsted. De nødvendige regalier blev anskaffet med stor hjælp fra sølv- og guldsmed Helle Jørvad Lund.

 

En nedsat arbejdsgruppe holdt informationsmøde i december 2002, hvor interessen var så stor, at det blev endegyldigt besluttet, at genindvielsen skulle finde sted den 7. januar 2003 i Sct. Bendts kirke.

 

Genindvielsen af det første Knudsgilde i Danmark efter Reformationen

 

En meget smuk eftermiddag med klingende frost og et velsignet snedække mødte en forventningsfuld skare Ringstedborgere op i Sognegården, hvor vi indledte aftenen med et fælles måltid. 19 forventningsfulde fremtidige Knudssøstre og –brødre havde set hen til denne dag, hvor Ringsted igen skrev Danmarkshistorie, hvor det første gilde blev genindviet i Danmark efter alle de mange år. Disse var følgende: Karen Adrian, Søren Pind Jensen, Anni Bøge Jørgensen, Mogens Larsen, Sonja Rasmussen, Hans Worm, Jytte Jepsen, Uffe Larsen, Helle Jørvad Lund, Tage Freund, Jens Bøggild, Jens Bjarne Lund, Ejvind Sørensen, Hanne Wenningsted-Torgard , Karsten Wenningsted-Torgard, Dietrich Timmermann, Bodil Heiede Jensen, Polly Danneskiold-Samsøe og Kirsten Christensen.

 

Gæster fra Knudsgilderne var mange. Følgende repræsentanter deltog fra gilderne: Oldermand Anders Svenningsen, Lund, Viceoldermand Nils-Axel Månsson, Malmø, Oldermand Tor Hultberg, Ystad, Oldermand Peter Stenkula, Thumathorp, Oldermand Inge Stoltz, Landskrona, Oldermand Hans Hedvall, Ronneby, Ceremonimester Arne Mårtensson, Laholm og Harald Anderson, Ronneby, der fik en hæderplads ved indvielsen, som ”jordemoder” for det nye gilde.

 

Som en særlig gave fra alle de 10 Sct. Knudsgilder modtog Ringsted gildet en flot sølvpokal til sin klenodiesamling. Mange gilder medbragte endvidere bøger om deres historie som gave til det nye gilde. Den lokale middelalderhistoriker Kurt Villads Jensen fortalte om Knudsgilder og Ringsted som et kulturelt indslag i den store aften. I alt deltog xx gæster fra de svenske Knudsgilder.

 

Efter middag afholdt man stiftende gildestævne, hvor gildeskråen for Sct. Knuds Gilde i Ringsted blev vedtaget med det særkende, at oldermanden skifter hver andet år. Man vælger 1. stolsbroder som efter 2 år som lærling fortsætter videre som oldermand. Den afgående oldermand indtager en retrætepost som 2. stolsbroder. 2. stolsbroder har altid mulighed for efter endt turnus at genopstille igen som 1. stolsbroder.

 

Det første gilderåd konstituerede sig som følgende: Oldermand Karen Adrian, Ceremonimester og arkivar: Uffe Larsen, 1. Stolsbroder Anni Bøge Jørgensen, Gildeskriver: Hans Worm, Skatmester Mogens Larsen, Klenodiebevarer: Helle Jørvad Lund, Overceremonimester Sonja Rasmussen og Kronikør: Jytte Jepsen.

 

Efter arrangementet i Sognegården stillede man op til procession. Med Cantorum Scolarum Ringstadensis – det kendte ”munkekor” i front gik processionen ad stien op til kirken omkranset af en flot fakkelvej i den glitrende frostsne. Den særlige ceremoni kunne tage sin begyndelse efter koret havde sunget en del af Knud Lavards messe.

 

Knud Lavards rose

 

Som en særlig ærbødighed over for Gildets værnehelgen Knud Lavard, er der i Ringsted Gildets ceremoni indlagt, at der under ceremonien i kirken ligger en rose på Knud Lavards grav. Den første rose, som blev lagt på graven på genindvielsesdagen, er nu forsølvet og indgår i det årlige ritual i kirken i forbindelse med optagelse af nye Knudsbrødre og –søstre.

 

Indsættelse af den første Oldermand

 

Oldermand Anders Svenningsen, Lund forestod den særlig optagelse af Ringsteds oldermand, Karen Adrian. Karen Adrian blev først optaget i Sct. Knuds Gilde ved en ceremoni, hvor hun fik Lundgildets oldermandskæde på. Dernæst som Knudssøster fik hun Ringsteds oldermandskæde på som udnævnt oldermand. Den nye oldermand optog derefter de øvrige 18 recipienter i Sct. Knuds Gilde i Ringsted. Som Knudssøster eller –broder fik hvert medlem påsat Ringsted Gildets Knudsdue med det rød/gule bånd. Knudsduen er en kopi af den due, som Ronneby-gildet anvender. Efter endt ceremoni åbnede Gildeskriver Hans Worm sit hjem for en rigtig hyggelig efterfest, hvor snakken gik på ægte gildevis til langt ud på natten.