Husk gildestævne den 7. januar.

Afholdte arrangementer:

Gåsegilde den 12. november

Det årlige gåsegilde fulgte igen i år den tradition, der blev lagt, da Sct. Knuds Gilde i Ringsted blev genoprettet i 2003. Gildets søstre og brødre mødte op i Kulturhuset, hvor en del af gilderådets medlemmer havde dækket et festligt bord bistået af knudssøster Inger Astrup. Menuen var som altid gåsesteg samt svinekam til nogle få med ”gåseallergi” og æblekage. I år var det knudssøster Lene Markersen, der havde bagt en dejlig æblekage, og overceremonimester Kim Markersen, der havde påtaget sig ansvaret for, at der blev serveret en lækker, mør gåsesteg – en opgave, han klarede til alles tilfredshed. Under middagen blev ”Fars vise” fra Peters Jul sunget, og inden kaffen blev serveret, holdt 1. stolsbroder, Mogens Larsen, et foredrag, som han kaldte ”Gåsen i dansk kunst”. Han viste en række slides med billeder malet af forskellige kunstnere, bl. a. Anne Ancher og Hans Schmidt, som han knyttede kommentarer til. Han fortalte også om de to byer Nakskov og Aalborg, som begge på torvet har en statue af en pige med sine gæs. Gåsen på Gåsetårnet blev naturligvis også nævnt, og sidst men ikke mindst blev den berømte porcelænsfigur ”Gåsepigen”, som både Den kongelige Porcelænsfabrik og Bing og Grøndal har produceret, omtalt.

Det var en rigtig vellykket aften, hvor de fremmødte fik lejlighed til at hygge sig sammen, og det var samtidig det sidste arrangement i Sct. Knudsgildet i 2019.

Højtidsstævne den 12. oktober

Højtidsstævnet i 2019 havde 57 deltagere – heraf en del svenske gæster, repræsentant for Sct. Knudsgildet i Flensborg samt 2 recipienter. Gildet har i øjeblikket 75 søstre og brødre, og der bliver arbejdet hårdt på at finde personer, der har lyst til at blive en del af Sct. Knuds Gildet i Ringsted.

Det gregoriansk herrekor, organist Lis Nielsens spil på både orgel og flygel, samt tidligere operasanger, Holger Bak, og ikke mindst vores flotte, historiske kirke dannede den perfekte ramme om ceremonien i kirken.

Efter optagelsen var der fest i logen på Teglovnsvej, hvor overceremonimester Kim Markersen havde ansvaret for, at alt foregik som foreskrevet. Duen blev hejst som symbol på, at ”fred og samdrægtighed” må herske i gildet. Oldermand, Michael Jensen, bød velkommen og præsenterede repræsentanterne fra de andre gilder. 1. stolsbroder Mogens Larsen holdt tale for de 2 nyoptagne, hvor han bl.a. nævnte, at den rød-gule sløjfe med den lille due er det synlige bevis på, at man er medlem af Sct. Knuds Gilde i Ringsted. Nyoptagne knudsbroder, Ivan Liljebæk, takkede på begges vegne med en flot historisk tale, hvor man kunne høre, han allerede havde sat sig ind i middelalderhistorien.

Det er en fast tradition, at dronning Margrethe modtager en hilsen fra gildet, og når majestætens svar er nået frem, synger forsamlingen Kong Christian efterfulgt af et 9-foldigt leve for dronningen.

Efter middagen dansede alle deltagerne kædedans til sangen med de 21 vers om Knud Lavard. Derefter var der dans til midnat.

Besøg i Ystad den 17. august

13 søstre og brødre deltog i turen til Ystad, hvor hovedformålet var at besøge Sct. Knudsgildet og se lidt af det område af Sverige, hvor gildet hører til. Oldermanden i Ystad havde arrangeret et fint program for os, hvor alt var velforberedt med gode guider til at vise os rundt og fortælle om det, vi så.

Vi så blandt anden den smukke knudssal, hvor optagelse af nye søstre og brødre finder sted. Her lyttede vi til en kort gennemgang af gildets og bygningens historie. I dag har kommunen overtaget bygningen, og der holdes byrådsmøder i salen, som knudsgildet heldigvis stadig har adgang til.

Inden frokost fik vi også en rundvisning i Mariakirken – en flot middelalderkirke midt i Ystad. Her fik vi blandt meget andet en spændende beretning om lurblæseren i tårnet. Siden 1700-tallet har der været vagt i tårnet for at holde udkik og advare byen, hvis der er fare på færde. I dag er det en turistattraktion, men vagten er der, og mellem kl. 21 og 01 blæser han i sin lur hver halve og hele time i hvert verdenshjørne.

Efter en kop velforjent formiddagskaffe viste oldermandens kone os rundt i byen. Hun var en dygtig guide og lagde især vægt på at vise os de smukke velholdte bindingsværkshuse og bygninger.  

Der var også tid til en tur i bymidten på egen hånd, inden vi skulle mødes på en gård lidt uden for Ystad. Her fik vi at vide, at papegøjeskydningen holdes et nyt sted hvert år. I år var det så på en større gård med en stor parklignende have med god plads til både skydning og hyggeligt samvær på den store græsplæne.

Vi gik selv i kø for at skyde. Først var der 5 prøveskud efterfulgt af 5 skud, det talte i konkurrencen, og brødre og søstre skød fra samme afstand, og den virkede større end hos os!

Heldigvis var det tørvejr (næsten) under hele arrangementet, da vi sad under åben himmel, men vi havde alle en særdeles hyggelig dag, og man bliver overrasket over, at man kan nå frem til Ystad på under 2 timer.

 

Fanebånd på gildets fane den 6. august

Knudsbroder Kim Markersen repræsenterede vores gilde på fornemste vis, da Dannebrog blev fejret på 800-års dagen for slaget ved Lyndaniss. Han deltog i fanevagten i Sct. Bendts kirke, da der blev holdt festgudstjeneste på Valdemarsdagen den 15. juni.

Danmarkssamfundet kvitterede for fremmødet ved at give et fanebånd til samtlige fremmødte foreninger. I den anledning blev der afholdt en ceremoni på Ringsted Rådhus, hvor knudsbroder Mogens Larsen satte fanebånd med påskriften ”Dannebrog 800 år 1219-2019” på fanerne.

Papegøjeskydning den 16. juni

(Se vinderne fra 2003 – 2019)

Hvad gør det, at det regnede kraftigt om lørdagen, når teltet blev sat op om fredagen, og papegøjeskydningen fandt sted om søndagen. Begge dage havde vi det dejligste sommervejr.

I år havde gilderådet efterlyst arbejdskraft til det praktiske arbejde, så både opsætning og nedtagning af teltet gik særdeles gnidningsfrit. – Stor tak til alle hjælpere!

38 knudssøstre og brødre med enkelte gæster deltog i arrangementet, hvor vi altid følger det samme koncept. Dog var der nogen bekymring vedr. klokkeringningen, idet der var et hvepsebo i klokken. Hvor det var blevet af, er uklart, for Ruth Simonsen ringede kraftigt, da vi med gildets fane og de søstre og brødre, der bar deres flotte middelalderdragter forrest, gik i optog om til korset. Her holdt oldermand, Michael Jensen sin traditionelle tale om Knud Lavard, og der blev lagt en buket ved korset.

Derefter var tiden kommet, hvor skydekonkurrencen kunne begynde. De enkelte deltageres skydeevner blev fulgt opmærksomt, og nogle måtte tåle ”velmente” kommentarer, mens de koncentrerede sig. I damerækken var konkurrencen hård. To søstre måtte ud i omskydning, da de begge havde ramt fuglen 4 ud af 5 gange. Det blev Birthe Frilund, der blev den endelige vinder. Hos brødrene var det Kim Markersen, der var alene om at placere 4 pile i fuglen. I gæsterækken var der også stor spænding, men efter et par omskydninger, stod Ivan Liljebæk tilbage som sikker vinder.

Herefter fulgte sejrsceremonien, hvor vinderne blev hyldet under den grønne ”løvbue”. Der blev drukket champagne, og vinderne fik en fin grøn sløjfe med en lille papegøje samt en flaske Sct Knudsvin.

Hermed var den vigtigste del af arrangementet slut, men der gik ikke mange minutter før der stod en overdådig buffet klar. Ved første blik tænkte de fleste nok, at al den mad får vi ikke spist, men alt var så spændende og lækkert, at de fleste fade stod tomme tilbage. Ifølge gammel skik skal vinderne af skydningen give en tønde god øl, og det gjorde de naturligvis også med stor glæde. Som noget helt nyt havde 1. stolsbroder Mogens Larsen sørget for, at der var skrevet en sang om papegøjeskydningen. Da den var sunget, blev der givet udtryk for, at den bør synges fremover under frokosten, så pludselig var der måske skabt en ny tradition?

 

 Byrundtur i Helsingør lørdag den 25. maj

Turen foregik i privatbiler, og desværre var det temmelig koldt, da vi mødtes ved Sct. Bendts Kirke. Vores guide mødte os på en parkeringsplads tæt centrum af Helsingør. Han var en livlig og meget snaksalig person, der straks gik i gang med byrundturen. Det foregik ved, at han gik baglæns ned ad gaden, mens han fortalte. Det havde den fordel, at han kunne se os hele tiden! Det viste sig hurtigt, at han havde et godt kendskab til middelalderens historie, som han flettede ind i sin fortælling om alle de smukke gamle huse, vi så. Flere af gaderne er præget af de gamle bindingsværkshuse, hvor langt de fleste er meget velholdt.

Men vores guide tog os også med til havneområdet, hvor han fortalte om, hvordan man har bevaret det gamle skibsværfts bygninger samtidig med, at der omkring det er opført en meget moderne facade ud mod vandet med Kronborg i baggrunden.

Lige pludselig opdagede vi, at solen kom frem, og vi stod udenfor den café, hvor vi skulle spise frokost. 2½ times vandring med en meget engageret guide var slut.  

Helsingørs historie den 5. apr

33 knudssøstre og brødre med gæster havde tilmeldt sig til foredraget.

Peter M.M. Christiansen, som er ansat på Helsingør Museum, holdt et levende og spændende foredrag, hvor han berørte mange elementer af byens historie.

Fra at være en ubetydelig lille samling huse begyndte Helsingør først at vokse med Øresundstoldens indførelse i 1429. I den forbindelse hørte vi, hvad kongen gjorde for at sikre sejladsen gennem Øresund.

Historien, der knytter sig til Karmeliterklostret, fik vi naturligvis også fortalt. De hvide munke havde bl.a. pligt til at tage sig af syge og sårede sømænd, ligesom klosteret fik del i de penge, der kom ind ved øresundstolden.

Sildefiskeriet blev naturligvis også omtalt, selv om det var områderne længere mod syd, der nød godt af de enorme mængder af fisk, der blev fanget.

Krigen med svenskerne gik hårdt ud over Helsingør. Den mur, som Christian den  4. havde bygget rundt om byen, blev delvist ødelagt sammen med en stor del af byen.

Det, foredragsholderen kaldte ”Byens vilde liv”, blev også omtalt. Helsingør blev besøgt af sømænd fra stort set hele verden med, hvad det medførte i byens natteliv.

Hekseri og afbrænding af de ulykkelige kvinder er også et kapitel af Helsingørs historie, som Peter Christiansen kom ind på. Han fortalte, at hekseprocesser var ret almindelige i byen og gav flere eksempler på, hvordan kvinderne reagerede på den tortur, de blev udsat for.

Som afslutning på foredraget så vi en del billeder fra de smalle gader, hvor man stadig kan se smukke gamle huse med bindingsværk og flotte udskæringer – bl.a. den karakteristiske ”helsingørbue” og de særprægede ”reklameskilte” over dørene.

Foredraget var en fin optakt til Sct. Knudsgildets udflugt til Helsingør den 25. maj, hvor der er planlagt en guidet byvandring.

Knudssøster Inger Astrup overraskede denne gang med et kaffebord i friske forårsfarver.

Foredrag om Sct. Bendts kirke 10. februar

Søndag den 10. februar havde gildet indbudt til foredrag om Sct. Bendts kirke, og 35 søstre og brødre med gæster lyttede til 1. stolsbroder Mogens Larsens foredrag, som bl.a. handlede om kirkens oprettelse, udbygning og virke som Valdemarernes begravelseskirke i perioden 1131-1349.

Mogens Larsen kommenterede også de mange navne, som kirken har haft gennem tiderne: ”Vor Frue kirke”, ”Jomfru Marias kirke”, ”Sct. Knuds kirke” samt det nuværende ”Sct. Bendts kirke”.

Desuden fortalte han om den store begivenhed 25. juli 1170, hvor Knud Lavard blev helgenkåret og Valdemar den Stores søn, Knud, blev salvet og hyldet som tronarving.

Kirkens funktion som Landsting og Latinskole i de østlige kapeller blev også nævnt, og endelig viste Mogens Larsen, hvordan latinskoledrengene havde hygget sig med at snitte i munkestolene.

Efter foredraget blev der serveret kaffe og kage på Vandrerhjemmet.

 

Gildestævne den 7. januar

Gildestævnet blev afholdt i sognegården, og var som sædvanligt velbesøgt. Inden der blev taget hul på dagsordenen, holdt oldermand emeritus, Knud Thirup et foredrag om knudsgilderne gennem tiderne. Det var både spændende og meget informativt, selv om gilderne blev oprettet i en tid, hvorfra man ikke har megen sikker dokumentation.

Oldermand, Michael Jensen, gennemgik i hovedtræk de arrangementer, der havde været afholdt i 2018. Han udtrykte stor tilfredshed med fremmødet og glædede sig over, at Sct. Knuds Gildet i Ringsted nu har 78 søstre og brødre. Han rettede en speciel tak til Britta Agerskov for flotte blomsterdekorationer til højtidsfesten samt en tak til Inger Astrup for hendes store arbejdsindsats mht. kaffebord ved

relevante arrangementer.

Skatmesteren gennemgik regnskab og budget. Gildet har en god økonomi, så kontingent og indmeldelsesgebyr er fortsat det samme som tidligere år.

Knudssøster, Birthe Frilund, og knudsbroder, Peter Kock havde valgt at træde ud af gilderådet. I deres sted blev knudsbroder Niels Erik Jensen valgt til skatmester og knudsbroder Kim Markersen blev valgt til overceremonimester, idet den tidligere

overceremonimester, Mogens Larsen gerne ville fortsætte i gilderådet som 1.stolsbroder.

Under punktet eventuelt blev der stillet spørgsmål til gilderådet, som vil blive taget op på kommende møde.

Knudssøster Inger Astrup havde som sædvanligt forberedt et ov